Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Docent Cl. Wilkens: Mand og Kvinde. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stændighed, at de højeste Pladser i Videnskab, Literatur og Kunst
indtages af Mændene [Candolle, Galton, Darwin]. De
historisksociale Betingelser have jo paa faa Undtagelser nær i den
Henseende ikke tilladt den frie Udfoldelse af Kvindens Ævner saa lidt
som af Slavens. Her er jo Grunde nok til at forklare Fænomenet.
1. Kvindens Opdragelse er tidligere gaaet i en hel anden Retning,
i Retning af del huslige Liv i Modsætning til det sociale. 2. Viser
Manden særlige Ævner, bliver der gjort noget for at udvikle dem.
Saaledes ikke med Kvinden. Hvor mange Mænd ere ikke fremdragne
af Almueklassen; ingen Kvinde før nu (som Almuelærerinder,
Kunstnere). Og Fædrene have endnu den samme Anskuelse: de
forstaa meget vel, at de maa ofre noget paa Sønnernes Opdragelse,
mindre paa Døtrenes. 3. Formue i Hjemmet, for Sønnen et Motiv
til at komme frem, er for Datteren ofte et Motiv til at blive
tilbage. 4. Endelig maa det ikke overses, at medens det at
forestille er naturligt, er det at tænke »unaturligt«, et Produkt af
Tankearbejde og Civilisation, et »Kunstprodukt«, kun opnaaelig
paa Grundlag af en forholdsvis tidlig, alvorlig og udholdende Skole
i Tænkning. Kvinden vil følgelig slet ikke opdage sine intellektuelle
Ævner, naar Skolen og det senere Liv ikke stiller hende saadanne
Opgaver, saadanne Betingelser. Og lad os saa huske paa, hvor
faa Drenge i Skolen, der egentlig vide, hvad de ville; først senere
— ved Universitetet — komme de under Vejr dermed. Navnlig,
hvor der erTale om noget negativt som Ikke-Udfoldelse
af visse Ævner, maaHistorien ikke paaForhaand regnes
hende til Skade. Derimod maa det billigvis komme hende til
Gode, at hvor særlige Arveforhold har stillet hende større Opgaver
(som regerende Dronning) har hun ikke sjælden vist betydelig
Dygtighed, ligesom ogsaa, at hun i dette Aarhundrede, da hendes
Stilling er bleven en Del anderledes, har vist sig i et betydeligere
Lys fra Intelligensens Side. I Kunsten, i Opdragelsen synes hun
at sidde inde med virkelige Ævner. Og Navne som George Sand
og George Elliot, og de betydelige Matematikere Sophie Germain
og Fru Kavalewsky ere ogsaa Indicier om Ævne til mere storslaaet
Menneskekundskab og til abstrakt Tænkning.
Det er da ogsaa forstaaelig, at Tænkere i den nyere Tid
have vist en større Interesse for Kønnenes Psykologi (Schopenhauer,
Darwin, Huxley, Lotze og fl.) men fraset Manglen paa et langt
historisk Forarbejde er Opgaven vanskelig. En stor Mislighed
lader sig ikke fjærne, o: den Omstændighed, at Kønnenes Psykologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
