Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Docent Cl. Wilkens: Mand og Kvinde. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdensopfattelse, er unægtelig en mærkelig Vending, om der end
heri ligger den Sandhed, at Kærligheden spiller en anden Rolle
for Kvinden end for Manden, og at Skønhedsopfattelsen maaske
er temmelig forskellig).
Kvindens Forstand er overvejende intuitiv, hun er en
aandelig Myops (nærsynet). Hendes Liv gaar fortrinsvis op i
Øjeblikket; derfra hendes Tilbøjelighed til Ødselhed. (Andre sige
Gerrighed). Derfor nyder hun bedre, er muntrere og mere egnet
til Trøst og Opmuntring for andre. (Heri ligger egentlig en stor
Ros, naar det nu ikke blot skal betyde, at hun er som skabt til
at være et Legetøj).
Hun har mere Medlidenhed og Menneskekærlighed (en
uhyre Fordel), men hendes Grundlejl er Uretfærdighed, List og
Forstillelse. Til store Ydelser i den skabende Kunst egner hun
sig ikke, fordi hun ikke kan naa til objektiv Betragtning, altid
stikker i det subjektive, er i Grund og Bund den »uhelbredeligste
Filister«. At hun bærer Mandens Titel, er lige for Loven og i
Samfundet med Manden, er det rene Vanvid, den højeste Blomst
af gammel fransk Galanteri og kristelig-germanisk Dumhed, der
kun har til Følge, at hun gebærder sig saa arrogant og
hensynsløst, at man undertiden erindres om de hellige Aber i Benares, der
i deres Ukrænkelighed tillade sig alt. Hun skal opdrages til
Huslighed og Underkastelse under Manden. IV.
IV. Intelligens. Kvindelige Intelligenstyper.
Naar der i den nyere Tid har været og er saa megen Tale
om Kvindens Inferioritet overfor eller Ligestillethed med Manden,
saa har Talen ikke saa meget været om den fysiske Kraft, der
nu heller ikke mere spiller den Rolle i Kampen for Tilværelsen
som før, som om Summen af de intellektuelle og moralske Ævner,
og atter og atter har der særlig været Tale om Kvindens Forhold
til Intelligens.
Paa en Tid, da man særlig har forbundet den Forestilling
med »at gøre sin Lykke« at det gjaldt om at komme frem,
komme op, sejre i Kampen for Tilværelsen og naa en foretrukken
Stilling, kan det ikke nægtes, at Forstand, Klogskab, Tænkeævne
betyde en hel Del; de synes at være, hvad den stærke Næve eller
det gode Sværd har været i tidligere Tider. Idet man har et
mindre rigtigt Begreb om menneskelig Lykke, overvurderer man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
