Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Redaktør O. Borchsenius: Af og om M. Goldschmidt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
havde vovet Livet i Frihedskamp, men ikke Nationalstrid, og
Goldschmidt føler med dyb Bekymring, hvorledes meget af det,
han saa og oplevede, gjorde ham fremmed i hans Fødeland og
lod ham vokse skævt til Hjemmet. (Se bl. a. en Dagbogsnotits
for 7de Juli i »Nord og Syd«, 1855). Saa længe — hedder det
et andet Sted i »Nord og Syd« — vi i Tanken maatte gaa til
Frankrig, for at se Liv og Bevægelighed, Frihed og Folkeværdighed,
var dette Land i mange Henseender vort aandige Hjem, og
Danmark var ikke fuldstændig vort Fædreland, fordi en væsentlig
Del af vor Bevidsthed ikke kunde finde sin Bopæl deri. Derfor
maatte ogsaa Goldschmidt støde sammen først med Nationalismen
(Grundtvig) og senere med Liberalismen, da den havde gjort
Nationalismens Program til sit og var begyndt at forme sig som
det nationalliberale Parti. I saa Henseender er der god
»Sammenhæng« nok i Goldschmidts Liv.
Det er derfor dobbelt overraskende, at Forf. i »Dagbi.«
stiller sig venlig til »Korsaren« i Modsætning til »Nord og Syd«.
Man skulde tvært imod have ventet det modsatte. »Korsaren« (og
»Københavnsposten«) erklærede overfor den ovennævnte
Vaaben-stilstand med Regeringsmænd, i hvem Oppositionen hidtil havde
set Frihedens mest forbitrede Fjender, at »Fædrelandet« havde
forraadt Frihedens Sag ved at paakalde Absolutismen. Allerede
nu udtalte Goldschmidt om det liberale Parti, at det med sit
Sind var gaaet ind i Absolutismens Skind og vilde tvinge. Og
naar Forf. i »Dagbi.« kun dvæler ved Goldschmidts Fordring paa
Kasinomødet d. Ilte Marts 1848, om at Slesvig ikke skulde tvinges,
men spørges, og har mange Ubehageligheder til Goldschmidt
herfor, saa glemmer Forf., at allerede »Korsaren«, som jo baade har
hans Sympati og politiske Agtelse, for længst havde hævdet det
samme: at man ikke kunde kue Slesvig med Kavalleriregimenter
eller teologiske Kandidater, »men vi har selv en Fremtid, lad os
gøre den rig og tillokkende, og lad os skynde os at komme før end
Tyskerne.« Forf. i »Dagbi.« har glemt, at netop denne
Korsar-artikel fra Jan. 1843 senere i 1848 af »Dansk Folkeblad« blev
nævnet som en af Maadcrne, hvorpaa Goldschmidt havde haanet
den nationale Idé. Det var ikke for intet, at Goldschmidt baade
i »Nord og Syd« og senere i sine Erindringer atter og atter
erklærede, at han fremdeles tog Korsaren med dens Egenskaber og
dens Fejl paa sig. Goldschmidt holdt paa, hvad han Dagen efter
Kasinomødet udtalte i Hippodromen, at hvis vi havde sendt
43*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
