- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 4 (1887) /
642

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Redaktør O. Borchsenius: Af og om M. Goldschmidt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

schraidt har ganske anderledes Forstand paa Politik end
»Fædrelandet« og »Københavnsposten«; men — han er en Jøde.

Saa kan De igen slaa op i S. Kierkegaard og adskillige
andre, der paastaar, at min Egenskab som Jøde ikke har været
optaget i Folks Mening, Stemning og Dom over mig.

De skal komme i en saadan Sindstilstand, at De vil
lykønske mig til at have fundet Ro i Læren om Gudspustet eller
Nemesis.«

I nær Sammenhæng med dette Brev staar et andet
omtrent samtidigt. Jeg aftrykker det i dets Helhed og skal nedenfor
blot føje et Par oplysende Bemærkninger dertil.

88, GI. Kongevej. Januar 26. 79.

Kære Hr. Borchsenius!

Man kan aldrig vide, naar man skal rejse, enten til
Pyrenæerne eller til Evigheden, og jeg vil derfor nu, da jeg er inde
i de tilhørende Tanker og Begivenheder, samle nogle
Bemærkninger, foranledigede dels ved vore Samtaler, dels ved Deres
Artikler i »Nær og Fjærn«.

I vore Samtaler har De mindet mig om gamle, voldsomme
Angreb paa mig, som jeg næsten havde glemt, og De har fortalt
mig om andre, endnu voldsommere, hvorom jeg har været
uvidende. En Virkning, som derved er frembragt paa mit Sind,
er Undren over, at De, som er opvokset mellem de derved
frembragte Forestillinger, ja har saa at sige indsuget dem med
Modermælken, har kunnet befri Dem fra Indtrykket og søgt Sandheden,
saa vidt den foreligger i, hvad jeg virkelig har sagt og skrevet,
og stillet den op imod, hvad der er skrevet om mig. Vel véd
jeg, at der rundt om i Landet lever mange Folk, som var Vidner
til Striden og ikke har ladet sig lede vild; men alligevel synes
det mig mærkeligt, at De, en af den yngre Slægt, har saaledes
kunnet emancipere Dem, og jeg maa hos Dem anerkende et smukt
Sandheds-Instinkt og en uafhængig Personlighed, som nok vil
op-naa en betydelig og hæderlig Plads i vort Fædrelands Literatur.

Jeg, den bortgaaende, skylder Dem, der efter Naturens
Orden skal blive tilbage en Stund, denne Udtalelse. Men fordi

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1887/0652.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free