- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 4 (1887) /
646

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Redaktør O. Borchsenius: Af og om M. Goldschmidt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Xaa, sagde jeg muntert og saa paa ham. Saa brast vi begge
i Latter.

H. P. Holst blev en Tid lang slemt medtaget i »Korsaren«,
fordi han digtede »efter Welhaven« o. fl. Vi blev siden meget
gode Venner. O. s. v.

Hvorfor skulde jeg da ikke tage det lige saa let med mine
Angribere, naar en Tid var gaaet og mit Sind tillod det? Jeg
mødtes f. Eks. med Bille hos vor Gesandt i London, og da vi saa
hinanden og talte sammen, kunde vi knap forstaa, at vi havde
kunnet være Fjender.

Jeg siger ikke, at jeg med samme Resultat kunde træffe
sammen f. Eks. med Hr. Erik Bøgh. Dér er Personlighedens Grund
og Bund en anden.

Det er denne Personlighedens Grund og Bund, der har
gjort, at jeg kunde blive »gode Venner« med Ploug, især da jeg
ikke har vidst — underlig nok — hvad De nys fortalte mig, at
han i sin Tid har ladet opføre en yderst hæslig Studenterkomedie
om mig. Men, om endog Ploug ved en saadan Lejlighed har
hævnet sig uædelt, er han dog ingen simpel Natur, og jeg
fortryder endnu ikke, at jeg har trykket den Haand, der raktes mig
efter Højesteretsdommen.

Overhoved fortryder jeg ikke, at jeg har kunnet glemme
efter at have kastet Politiken til Side og været betagen først af
poetisk Produktion og saa i 10—12 Aar af Søgen i Urtiden, i
Menneskehedens Poesi, i Ægyptisme og overhoved i de Studier,
der behøvedes til at klare Navnet Nemesis. Og endnu mindre
skal jeg fortryde, at selve Nemesis-Ideen er til Stede i mig, ikke
blot literært, men som Livsmagt. Forleden, da De var herude og
blev saa ungdommelig-smukt greben af Uvilje over den Uret, De
mente mig tilføjet, var De et Øjeblik nær ved at rive mig
med, men ogsaa kun et Øjeblik; ti mit Sind kom hurtig
ind i min Nemesis-Religion, fomam Himlen hvælve sig som
en sval Bue med de skuende Stjærner, følte hele Tilværelsen
leve og se til. Ja, det synes vistnok Dem noget nær Praleri
eller ogsaa sær Svaghed, Svækkelse; jeg siger derfor blot:
Saadan er det.

Endnu et Spørgsmaal. De sagde forleden, at jeg vistnok
havde gjort uklogt ved at skrive i »Fædrelandet« og »Dagbladet«.
Det er muligt. Men hvorfor skulde ikke den lille, aandfulde
Bemærkning af Mantzius kunne anvendes her? De fortalte, at M.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1887/0656.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free