Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Redaktør O. Borchsenius: Af og om M. Goldschmidt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en Gang havde sendt en Artikel til »Dagbladet«, og at Bille havde
sendt den tilbage med den Bemærkning, at det undrede ham, at
M. vilde skrive i »Dagbi.«, hvortil da M. svarede, at naar han
vilde køre i Omnibus, brød han sig ikke om, at han var Uvenner
med Konduktøren. Jeg var end ikke længer Uvenner med
Konduktøren og fik ingen Artikel sendt tilbage. Og fordi jeg skrev,
hvad jeg netop vilde skrive, var jeg ikke gaaet over til at være
Medarbejder af Bladet, til at samstemme med det. Hvor skulde
jeg have skrevet, da jeg ikke længer havde mit eget Tidskrift?
Jeg skrev f. Eks. i »Fædrelandet« den første Kritik, der her i
Landet viste Carl Blochs Genialitet. Jeg fik i »Fædrelandet«
optaget min Artikel om Ægyptisme, den første, der her i Landet
bragte denne Sag ind i Dagspressen. Ivrigheden for Sagerne
bidrog unægtelig til min Glemsel af den gamle Strid. Alligevel er
det vel muligt, at jeg har handlet »uklogt«.
Det behøver jeg næppe at tilføje, at der i det mindste
tilsyneladende er mange Selvmodsigelser i min Natur. I Følge Deres
Citat fandt man i sin Tid en saadan Modsigelse i, at jeg,
Korsarens Red., skrev »En Jøde«. Lige saa ubegribeligt kunde det
synes, at samme Red. forsvarede H. N. Clausen. Men bemældte
Red. er dog, naar alt kommer til alt, »so eine Art von Poet«1),
og maales en saadan Natur med ganske nøgtern Maalestok,
kryber han ind og ud og er ikke til at faa fat.
Naa! det er blevet et langt Brev! Vidtløftigt og dog
vistnok ufuldstændigt, maaske ogsaa overflødigt. Men nu skal De
dog have det, med venlig Hilsen fra
Deres hengivne
M. Goldschmidt.
Den gamle nationalliberale i »Dagbladet« vil se, at
oven-staaende Brev ogsaa paa sin Vis indeholder Kommentarer til
adskillige Bemærkninger i hans Artikel. Goldschmidts Forhold til
Grundejerforeningen skal i hvert Fald næppe med Føje kunne
’) Se „Nord og Syd*, 7. Bind, S. 305. Goldschmidt besøgte i Sommeren
1850 den syge Heinrich Heine i Paris: „Han spurgte mig efter de første
Hilsener, hvad jeg var, hvorpaa jeg ikke ret vidste at svare. „Nun, was
sind Sie denn?* — O, ich bin wohl so eine Art von Poet.* Heine
udbrød: „Eine Art von Poet? Man ist Poet, oder man ist es nicht!* —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
