Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Redaktør O. Borchsenius: Af og om M. Goldschmidt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Fædrelandet«. Det stod den Gang for os — jeg skal lade andre
afgøre om med Rette eller Urette — at hvis Goldschmidt efter
at have tabt i sin sidste Kamp med de nationalliberale (Forf. i
»Dagbi.« minder jo ogsaa om »Hjemme og Ude« i 1861) havde
vendt sig mod digterisk Virksomhed og indtaget den samme
tilbagetrukne Stilling, som vi saa ham indtage lige fra 1870 til
hans Død, saa vilde han have været de unges selvskrevne Fører,
da et nyt ungt Danmark i Halvfjærdseme gjorde sit Stormløb
mod alt det, han alene havde bekæmpet saa udholdende i Aar
og Dage. Det var klart, at Goldschmidt — der er nok af den
yngre Slægt, som kan bevidne det — ofte følte sig tilskyndet til
at træde op som Ungdommens Bannerfører under det hele nye
aandelige Røre her hjemme. Han følte sig, som jeg andensteds
har skildret, vekselvis stærkt tiltrukket og stærkt frastødt. Han
kunde afvise Henvendelserne til sig med Ord som: »En »højere
Aands Fane« vil jeg gærne se rejst; men Fanen maa bæres af
rene Hænder eller af Hænder, der er bievne toede i Ild.« Men
han kunde alligevel ikke lade være at drage de unge til sig og
høre om deres Planer eller selv lægge Planer med dem, Planer,
der dog aldrig for hans eget Vedkommende blev ført ud i
Virkeligheden. Jeg tør ikke afgøre, om han følte sig hæmmet
eller bundet af Aarene mellem 1864 og 70, men det sidste Aar
blev i hvert Fald ogsaa et Mærkeaar i hans eget baade ydre og
indre Liv. Fra nu af begyndte, som sagt, hans tilbagetrukne og
indadvendte Liv. Han skrev sine Erindringer (1877), gjorde Rede for
sine Livsresultater og sænkede sig ned i Ægyptens Billedskrift
og Gudegaader. Et Par Breve fra 1878 og 79 vil bedst kunne
vise hans eget Syn paa sin Stilling. Jeg ejer des værre ingen
Breve fra de første Aar efter 1870, men den ovenfor nævnte
Skildring fra Paris umiddelbart efter Kommunens Fald taler
tydeligt nok om, hvad der den Gang rørte sig i hans Sjæl. Efter
1877 maatte naturligvis Nemesisideen træde stærkt i Forgrunden.
I »Morgenbladet« for d. 18. August har jeg skildret,
hvorledes en Del af den daværende yngre danske Opposition en Aften
først i November 1878 samlede sig om Bjørnson, der var paa
Besøg her nede, men hvorledes Goldschmidt som sædvanlig ikke
var at bevæge til at tage Del i Festen. Jeg havde, som man
vil se af det i »Morgenbi.« aftrykte Brev, holdt paa, at
Goldschmidt »hørte til«, for at bruge et af hans staaende
Yndlingsudtryk, men i end nu et Brev fra S.Nvbr. 78 bestred han dette saaledes:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
