Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Redaktør O. Borchsenius: Af og om M. Goldschmidt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at hvis jeg kaldes frem til en saadan Strid, saa skal hverken
mine Øren være døve for Kaldelsen eller mine Vaaben sløve.
Man kan jo aldrig vide! Det er endnu ikke alle Dages Aften,
maaske end ikke for mig, hvorvel mine Aar tælle.«
Med endnu et Nemesis-Brev, ligeledes fra Januar 1879,
afslutter jeg denne Række Udtalelser af Goldschmidt. Det lyder
saaledes:
»Min kære Hr. B.!
De maa finde Dem i, at jeg strides med Dem om »Nemesis«.
Hvorledes kan De sammenligne denne Idé med Rydbergs
rent filosofiske Undersøgelse af »Idealisme og Materialisme«!
Hvorledes kan »N.« siges at »afslutte« min Digtervirksomhed,
naar den, som De selv har citeret, er selve Livspoesien!
Det forholder sig aldeles rigtigt, som De bemærker, at
selve Deres Artikler om mig er Del af Samfundets Nemesis;
men paa samme Tid overser De et Hovedpunkt. Endog et
ganske vildt, uretfærdigt, vildledende Angreb paa mig vilde være
Del af Samfundets Nemesis, men af den ubevidste Nemesis,
som vi i denne Form kalde Skæbnen. Nemesis rækker
væsentlig — som jeg især har fremhævet imod Linné, idet jeg støttede
mig paa Billedet af den vingede Kvinde, der ser sig selv i
Barmen — ind i den menneskelige Bevidsthed. Som den blev
stillet paa Marathon-Sletten i Betydning af Verdenssamvittigheden,
stod den ved Arnen som den individuelle Samvittighed. En Ros
eller Dadel udenfra over mig er Skæbne, indtil den i Læseres
Bevidsthed vækker Retsbevidstheden, og indtil den i mit eget
Sind gennem Glæde eller Smerte frembringer moralsk Vækst.
Mangfoldige Mennesker lever ligesom Dyret under blot Skæbne;
vor sande menneskelige Opgave skulde være at rive os selv
og andre ud deraf og komme under »Nemesis« o: »erkende
Ordenen og bringe os i Orden«.
Nu er dette jo netop, hvad jeg har forsøgt i Skildringen
af min Fødsel, Barndom, Ungdom, »Korsaren«, P. L. Møller,
S. Kierkegaard og selve Nemesisafhandlingen. Jeg har vist eller
villet vise som et Paradigma den fælles Nemesis-Idés Vækst i et
Individ, der blev Personlighed. Det er en ikke-dogmatisk
Religiøsitet, støttet paa almenmenneskeligt Vidnesbyrd. Jeg har, idet
jeg undgik Tendensjageri, vist Ideen vokse op af Spirerne; af mit
Blod og min Slægt; af min Faders Tale om den hemmelige Ret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
