Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Dr. phil. G. Brandes: Virkeligheden og Temperamentet hos Emile Zola
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Han fandt hos Taine endelig en Kunstteori, som ganske
tilfredsstillede ham. Denne var den tyske Æstetiks gamle, men
her for al Metafysik frigjorte Lære, at Kunstværkets Maal er det
at aabenbare en eller anden væsentlig eller fremspringende Egenskab,
en eller anden vigtig Ide klarere og mere fuldstændigt end de
virkelige Genstande gør. Denne Definition imødekom saa vel hans
Trang til Virkelighed som hans Trang til Personlighed i Kunsten.
Og han udtrykte den samme Tanke med sine egne Ord,
idet han sagde: TJne æuvre d’art est un coin de la création vu å
travers un tempérament. Senere hen da han forelskede sig i Navnet
Naturalisme, erstattede han det teologiske Udtryk création med det
ugudelige Udtryk nature.
I.
Denne Definition, at Kunstværket er et Stykke Natur, set
eller opfattet igennem et Temperament, er frisk og tiltalende ved
sin Simpelhed, men ingenlunde saaledes bestemt, at den kan bruges
til Udelukkelse af al den Kunst, som »Naturalismens« Forfægter
forkaster eller forsmaar.
Allerede Ordet Temperament er ubestemt. Det kan oversættes
ved Legems- og Sjæls-Beskaffenhed, ved Ejendommelighed, ved
Synsmaade, ved Livsanskuelse — Udtryk, der aabne ikke faa
forskellige Muligheder. Temperament gaar nærmest paa Blod:
letblodig, varmblodig, tungblodig, koldblodig. Taine siger: Egenskab,
Ævne, Ide; Zola siger Blod. Han mener nærmest en kraftig,
medfødt Ejendommelighed.
Nu er Spørgsmaalet det: hvorvidt denne Ejendommelighed
omformer det, som først hed Skabningen, saa Naturen.
Ti Eftertrykket ligger paa dette Led. Zola kaldte sig jo
senere Naturalist efter Genstanden, ikke Personalist efter
Temperamentet.
Spørgsmaalet er altsaa: Er det af Temperamentet
omdannede Stykke Natur endnu Natur, det vil sige: Natur for de
andre? Naar ophører den omformede Natur at være Natur?
Naar jeg maler en nøgen Mandsskikkelse, saa maler jeg
Natur. Fremstiller jeg et Bjærglandskab, saa maler jeg Natur.
Naar jeg (som Böcklin) maler den straffede Prometheus uhyre,
hvilende højt oppe i Taagen udspændt over Bjærgenes Tinder,
er saa dette Natur eller ej? — Naar jeg maler et Skelet, saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
