- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 4 (1887) /
662

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Dr. phil. G. Brandes: Virkeligheden og Temperamentet hos Emile Zola

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Slags pessimistisk Dogmatik. De franske Digtere, der som Musset og
Murger have givet et Billed af deres Ungdoms Elskerinder som ærbare,
uskyldigt letsindige eller yndefuldt letfærdige, beskyldes for
besmykkende Løgnagtighed: »Man kalder dem Ungdommens Digtere,
hine Løgnere, som have lidt og grædt og fortvivlet og som saa have
givet disse Kvinder, der ødelagde deres Ungdom, Vinger paa Skuldrene.
Deres Elskerinder var i Virkeligheden infame; deres Kærlighed
medførte al den Rædsel, som Rendestenskærlighed avler. De selv
er bievne bedragne, saarede, slæbte i Skarnet. Sidenhen have de
saa begrædt deres usunde Elskov og have skabt en Løgnens Verden
af unge Synderinder, der var rige paa Ynde i deres Sorgløshed
og Livslyst. I kende dem, de hedde Mimi Pinson og Muzette.
Deres Elskere have skænket dem Skønhed og Friskhed, Ømhed og
Frejdighed. De lyve, de lyve, de lyve!«

Han er da forud bestemt paa at skildre Vrangsiden, blive
Vrangsidens Digter.

Denne Bog, som behandler hans egne Oplevelser, røber da
ogsaa med al ønskelig Tydelighed en af de Retninger, i hvilke han vil
omdanne sine Æmner, idet den aabenbarer og begrunder hans
tidligt opstaaede pessimistiske Hang.

Og naar hos ham som hos saa mangen anden
Romanforfatter, Blikket efterhaanden stedse udvides mere, saa han ikke
længer skildrer sig selv og sit eget, men en Rigdom af Skikkelser,
der ere vidt forskellige fra ham, desuden Bygninger og Egne, Magasiner
og Fabriker, Haver og Gruber, Land og Sø, Dyrenes og Planternes
Verden, et Udtog af Naturhelet, »den hele Noæ Ark«, saa maa vi
dog i alt dette med Nødvendighed stadigt møde ham selv. Han
er som hin Odysseens Proteus, der ikke blot kan forvandle sig til
vilde Dyr, men kan flyde som Vand og skyde op i Luften som et
Træ. Idet han tilegner sig sit Æmne og helt fordyber sig deri
for at forstaa det og gengive det, meddeler han paa samme Tid
uvilkaarligt og nødvendigt Æmnet en stor Del af sit eget Væsen.

Hvilket er nu efter Zolas egen Opfattelse ved Begyndelsen
af hans Bane hans Temperament?

Han skriver om Germinie Lacerteux: »Jeg maa bekende, at
hele mit Væsen, mine Sanser og min Forstand, tvinger mig til at
beundre det yderliggaaende og feberagtige Værk, som jeg vil
undersøge. . Jeg finder deri alle de Fejl og de Fortrin, der sætte mig
i Lidenskab: en ubetvingelig Energi, en suveræn Foragt for de
dummes og de frygtsommes Dom, en bred og stolt Dristighed, en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1887/0672.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free