- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 4 (1887) /
665

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Dr. phil. G. Brandes: Virkeligheden og Temperamentet hos Emile Zola

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

at de unge Mennesker havde levet en af hine Idyller, som opstaa
midt iblandt Familjer af Arbejderklassen, i hvilken man endnu
finder de gamle græske Novellers primitive Kærlighedsforhold. Og
hvor han slutter, siger han: Deres Idyl bevarede sin sjældne
Ynde, der mindede om en græsk Novelle.

Men det er klart: to fattige Børn fra Provence i vore
Dage fremstilte i Stil med gamle græske Hyrdefortællinger, det
er ikke just Afskrivning af Naturen. Den personlige
Ejendommelighed, som den tilmed er beriget og udviklet af Kulturen
(altsaa ikke Temperamentet alene) har været i høj Grad
virksom her.

Ynden og Pikanteriet i hin gamle helleniske Fortælling er,
som bekendt, at de to unge Børn langsomt, ganske langsomt
vaagne til Elskov. Attraaen fødes og stiger og forstaar sig ikke
selv. Chloe bader sig i Kilderne for Dafnis’s Øjne; de sove nøgne
under samme Gedeskind uden at føle nogen uimodstaaelig
Tiltrækning til hinanden.

Zola gav Idyllen ny Ynde, ny Stigen og tragisk Udgang;
men vi se hans Silvére og Miette strejfe omkring sammen overalt
som Dafnis og Chloe. Hun svømmer om Natten for hans Øjne,
og samme Kaabe dækker dem, naar de sove ind.

Dog Zola har her ikke nøjedes med at søge tilbage til en
klassisk Inspiration for at gengive en moderne Virkelighed. Han
har behøvet Symbolet, det romantiske Symbol, uden dog at
ville fjærne sig fra Virkeligheden. Den store Romantiker Delacroix
har malt det bekendte Billede Friheden paa Barrikaderne: den
unge Pige med den røde Hue og Sablen i Haand, der svagt
minder om en Frihedsgudinde, og ved hendes Side den lille Dreng
af Folket med det faste truende Blik og Geværet i Haanden.
Det synes at have foresvævet Zola. Han vil paa en eller anden
Maade have Miette hævet, ja omdannet i denne Retning. Hun
har tilbudt Oprørerne at bære deres Fane. De tro, hun er for
svag dertil. Hun viser dem da sine fulde, hvide Arme. Og
han skriver:

Vent! sagde hun. Hun rev hurtigt sin Kaabe af og tog den atter paa
efter at have vendt det røde Foder ud. Der stod hun da i Maanens hvide
Klarhed, klædt i en sid Purpurkappe [det er simpelt Sirs], der naaede hende
lige til Fodderne. Hætten, der sad let paa hendes Haar, smykkede hende som
en Slags frygisk Hue [den har ikke lignet dette for, nu ligner den det]. Hun
greb Fanen, trykkede dens Stang imod sit Bryst og holdt sig rank mellem

TiUkueren. 1887.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1887/0675.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free