Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Dr. phil. G. Brandes: Virkeligheden og Temperamentet hos Emile Zola
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Folderne af dette blodige Banner, der bnlgedc bag hende.....1 dette Øje
blik var bun den jomfruelige Frihed selv.
Punkt for Punkt, Træk for Træk føler man her, hvorledes
Temperamentet omformer Naturiagttagelsen, omdigter Modellen.
Zola vil have det frem, at dette Barn, der synker sammen i
Fanens Folder med Kuglen i det højre Bryst, er selve den af
Statskupet myrdede Frihed. Der er da fra først af Lyrik i hans
i Maade at behandle hende og hendes Barndomsven paa. Vi se
dem stedse i den Forklarelse, hvori deres Personer staa for
hinanden. Først se de hver paa sin Side af Brønden ikke mere af
hinanden end Billederne i Vandet; selv Stemmerne omdannes,
tilsløres ved Brøndens Ekko. Og naar de senere ses, stiger
Udtrykket til et Sværmeri, der minder om Victor Hugo: »Deres
Smil kastede Lys over Rummet imellem dem«. »Der var nu en
Sang i hendes Hjærte, som hindrede hende i at høre sine Fjenders
Hujen«. Den graa Taage, der kærtegner hendes Tinding, betegnes
som »det duftende Flor, der endnu var ligesom mættet med
Varme og Vellugt fra Nattens yppige Skuldre«. Stilen forbereder
til i hende at se en Legemliggørelse af Uskyld, Ædelmod, barnlig
Erotik og rørende Ungdom, indtil hun i sin Dødsstund udfolder
sig til Symbol.
Saaledes bærer Zola sig da ad, hvor han vil frembringe
Indtrykket af noget ophøjet og rent.
Paa beslægtet Maade gaar han til Værks, hvor det for
ham gælder om at bibringe Indtrykket af naivt Vellevnet, en af
disse kunstneriske Virkninger, i hvilke Jordaens havde sin Styrke.
Han skildrer i L’Assommoir et Middagsgilde hos en
Arbejder-familje, et Gilde, hvis eneste Ret er en Gaas. De have ikke Raad
til at give mere; men Gaasen er en Luksusret; det at tilstede sig
Nydelsen af den, en Overdaadighed, som huskes længe.
Zola maa først og fremmest gøre Gaasen stor. Saa slaar
den der da, uhyre, guldgul, strømmende af Saft. De spise af den.
henved en Snes Personer. De tilfredsstille deres Raseri paa
Gaasen. Alle spise, som havde de fastet i otte Dage, og alle
forspise de sig paa den ene Gaas, saa de blive halvt syge deraf
og maa knappe deres Klæder op.
Men ikke nok dermed: Gaasen fylder Gaden, ja hele
Bydelen.
Imidlertid saa’ gennem don paa vidt. Gab aabno Dor hele Kvarterel til
og var med lil Gildet ...... Lugten af Gaasen frydede og kvægede Gaden:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
