- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 4 (1887) /
677

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Dr. phil. G. Brandes: Virkeligheden og Temperamentet hos Emile Zola

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Men ogsaa hans oprindelige Livsanskuelse, hans indgroede
pessimistiske Hang, ledede ham i denne Retning. Han vilde i sin
store Romanrække skildre en Tidsalder, som fandt sin Afslutning
og tilsyneladende sin Dom ved Sedan. Dermed var givet dette:
Afskyeligheder og en Nemesis. Enkelte Bøger, der dvæle længst
ved Afskyelighederne, ere Udtryk for ren og skær Pessimisme. I
dem ser Forfatteren saa godt som intet, der ikke er sort og
skident: La curée, Le ventre de Paris, Eughie Rougon, Pot-Bouille.
Andre antyde Nemesis i Skikkelse af en Art Naturretfærdighed:
La conquéte de Plassans, Nana, Germinal. En enkelt har en vis
Optimisme af lidet troværdig og lidet aandfuld Art: Au bonheur
des dames; en anden enkelt har Pessimismen som Æmne og
Problem: La joie de vivre. Livsanskuelsen er i de senere Bøger
videre og mere omfattende end det oprindelige Hensyn til
Kejserdømmets Historie tillod, men helt filosofisk klar er den ikke: Zola
følger og lyder sin Stemning og sit kunstneriske Behov, som er det
at variere. Dog er Livssynet gennemgaaende yderst mørkt. Der er i
Bøgerne et parti pris, en forudfattet Tendens til at se Ulykken i
alt og det forkastelige overalt. Den moralske Maalestok
haand-teres med saa meget des større Sikkerhed, som Zola ikke har
nogen højere Moral Behov end den gængse og aldrig aabner
Udsigt til noget andet Samfund end det, som bestaar.

Pessimismen virker nu i hans kunstneriske Stræben i nøje
Overensstemmelse med Hanget til at skildre det almengyldige,
grundmenneskelige. Den simplificerer og reducerer. Tag Une
page d’amour og se hvad han har gjort af Elskoven! En Gru,
en Galskab, halvt en Rædsel, halvt en Dumhed. Læs L’oemre
og se hvad Kunsten bliver for den, der tager det alvorligt med
den! En evig Kval, en simpel Mani.

Det er denne Zolas af forskellige Kilder nærede Tilbøjelighed
til psykologisk Simplificeren, som fører ham til det repræsentative.
I den enkelte Arbejder skildrer han Standen, i den enkelte
Kurtisane Kurtisanen.

Hans Hovedævne er den at opfatte og gengive typiske
Træk og store Helheder. Han frembringer med Forkærlighed
Virkningen af noget kæmpestort. Han opnaar denne Virkning,
ikke impressionistisk ved et Par afgørende Træk, men ved idelig
Gentagen og ved Opregnen af en uhyre Mængde ydre Enkeltheder.
Han opremser f. Eks. utallige Navne paa Planter, paa forskellige
Arter Oste, paa Stoffer og Varer i et Magasin.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1887/0687.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free