Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Kontorchef M. Rubin: Om Handelsvenskab mellem Sverig og Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De Modifikationer, der ere fremkomne i de ovennævnte
Teorier, hvis Grundlag maa betragtes som uomstødeligt, hidrøre
fra Betragtninger, der underordne de ensidige Handelsinteresser
under andre Statsinteresser, og der fremhæve, at man ved kun
at have det billige Køb andensteds fra for Øje hæmmer
Produktionens Mangfoldighed i sit eget Land og derved gør mere
Skade, end en gennemført Arbejdsdeling og dermed Varefordeling
imellem Landene kan erstatte. Den nationale Nationaløkonomi,
der saaledes har rejst Hovedet imod den internationale, har haft
til Forbundsfælle de politiske og sociale Forhold rundt om i
Landene, end videre Statskassernes Tilstand, der nødvendiggjorde
nye Skattepaalæg paa Vareindførslen, og endelig Særinteressernes
indflydelsesrige Paavirkninger. Følgen heraf har da været, al
Frihandelsprincipet paany er trængt i Baggrunden, at
Handelsbalancen atter spiller en Rolle til Maalestok for Landenes
økonomiske Velvære, og at Køber og Sælger paany staar med en mere
fjendtlig Holdning overfor hinanden end i den egentlig
liberalistiske Periode.
— Vi have ikke fremsat ovenstaaende Par Bemærkninger
som Indledningsbetragtninger til en almindelig Behandling af
Spørgsmaalet om Frihandelen og den moderne Beskyttelse *).
Meningen er kun at minde om den Baggrund, paa hvilken
Spørgsmaalet om et handelsvenskabeligt Forhold imellem Sverig og
Danmark nu for Tiden maa ses. »Realpolitikens« Periode er inde,
og den være heldig eller uheldig i sine Virkninger for Folk og
Stater, saa maa man regne med dens Faktorer og tage sine
Forholdsregler derefter.
Spørgsmaalet om et Toldforbund mellem de skandinaviske
Lande har i det sidste Decennium adskillige Gange været fremme,
hyppigst fra dansk Side, men ogsaa støttet fra svensk (jfr. navnlig
Forhandlingerne paa den nationaløkonomiske Kongres i Malmø
’) Jeg tør med Hensyn til el kortfattet Omrids af den moderne Beskyttelses
Teori og Historie maaske henvise til mit Foredrag „Frihandel og
Beskyttelse med særligt Hensyn til den tyske Toldreform’ paa Industrimodet
i Odense. Se Mødets Beretning. Odense 1885. og et norsk Optryk af
Foredraget, Kristiania 1886.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
