Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Docent Cl. Wilkens: Mand og Kvinde. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Man er enig om, at tillægge Kvinden Overvægt med Hensyn
til Blik for det konkrete, særlig i personlig-praktisk
Dømmekraft. »Kvinderne, siger Lecky, sysselsætte sig mere med de
enkelte Fakta end med almene Principer; de dømme snarere
intuitivt og med instinktmæssig Følelse end logisk efter moden
Overvejelse og paa Grund af Fornuftgrunde og ordnet Erfaring.
Alligevel ere de Manden overlegne i Tankens (o: Forestillingens)
Hurtighed og Finhed, i Takt og i Ævner til hurtig og rigtig at
opfatte Følelsens fineste Bevægelse, hvorfor de ogsaa indtage en
fremragende Plads som Selskabscentra, Korrespondenter, Aktricer
og Romanforfatteret. Her mødes ogsaa saa store Antagonister
som Schopenhauer og Mili. Schopenhauer fremhæver hendes
Begavelse for det konkrete, det nærmest liggende og nødvendige,
hvorfor hun i kritiske Øjeblikke overgaar den viseste Mand i
Skarpsindighed. Hun sér fortræffeligt, hvad der skal gøres, hun
aner Sagsammenhængen, hendes Raad er sjældent urigtig. Derfor
ser Mili hende som mere praktisk: »Hun er decideret mere
praktisk, har en særlig Ævne til intuitiv Opfattelse, det hurtige
og rigtige Indblik i den foreliggende Sag, en Ævne, der ikke har
noget med den videnskabelige Generalisationsævne at gøre, men
som gør hende særlig skikket til at samle saadanne
almindelige Sandheder, der ligge indenfor hendes personlige Iagttagelses
Rækkeævne« *). »Nu er denne Finfølelse for hvad der er
nærværende imidlertid en Hovedegenskab, paa hvilken Begavelsen
for det praktiske Liv i Modsætning til det teoretiske beror; hun
har ikke Blik for det abstrakte, men for »Gruppen« og for
Indflydelsen paa det personlige: her er hendesFatteævne overordentlig
hurtig, og for den, der har at gøre med det flygtige og
forgængelige, er Tankens Hurtighed en lige saa vigtig Egenskab som selve
Tankedygtigheden«. Da nu Videnskaben i Virkeligheden godt kan
besørges af nogle faa i Samfundet, saa stilles Kvinden i
Virkeligheden meget højt ved denne Erklæring, underskreven af
Schopenhauer, Miil, Lecky, Darwin, Huxley og andre, og utvivlsom sand.
Det forekommer mig imidlertid ikke, i et hvert Fald saa
længe vi ikke har undersøgt Følelseslivet og Ævnernes Vekselspil,
at det er muligt at se, om det negative i denne Erklæring,
hendes mindre Ævne til Abstraktion, Analyse og logisk
videnskabelig Tænkning, ogsaa indeholder fuld Sandhed. Man maa vel
■) Miil: Kvindernes Underkuelse. S. 105 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
