Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Docent Cl. Wilkens: Mand og Kvinde. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i det borgerlige Samfund ad én Vej den Gruppe af svagere eller
stærkere Følelsesformer, der knytte sig til Kendskab, Bekendtskab
og Kammeratskab, selskabelig Omgang og Deltagelse og de to
stærke Følelser Venskab og Søskendekærlighed; ad en anden Vej
Gruppen Taknemlighed, (ved Glæde over modtagen Velvilje),
Agtelse (lige over for nyttige, gavnlige, socialt gode, men ikke særlig
store Egenskaber), Beundring, en Forbindelse af Forundring og
Kærlighed, der forholder sig til lignende Egenskaber som Agtelse
men i mægtig, stor, ophøjet Form, og Ærefrygt (ved en
Forbindelse af Forundring, Frygt, Højagtelse og Kærlighed). Ved
Samfundets økonomiske, sociale og politiske Organisation
udvikles der Følelser som Stammefølelse, Standsfølelse, Følelse for By
og Provinds, Fædrelandskærlighed, og endelig ved Bidrag fra alle
disse Sympati- og Kærlighedsstrømme den højeste Følelse,
Menneske-hjærtet kan naa, den almindelige Menneskekærlighed. Ingen
anden Følelse kan opvise en saa mægtig Udviklingsrække, og det
förstaas af sig selv, at en saadan Følelse, støttet af særligt Anlæg i
denne Retning, maa danne et mægtigt Tyngdepunkt i Sjælen.
Det hænger blandt andet ogsaa sammen med hendes større
Sympati, at en anden stor Gruppe af Følelse spiller en stor
Rolle hos Kvinden, de æstetiske Følelser. Selv om Manden
rnaaske kan have større æstetisk Dømmekraft, saa har Kvinden
dog særlig været Centrum i, hvad vi kunne kalde Slægtens
æstetiske Opdragelse. Hendes harmoniske Natur, den større eller
mere umiddelbare Enhed af Fornuft og Drift, hendes mindre
udadvendte Liv, og hendes større Sympati med Livets Ytringer,
der er Sjælen i Kunsten og Poesien, har givet hende mere Smag,
naar vi ved Smag forstaa den umiddelbart æstetiske
Vurdere-ævne, Ævnen til at føle Værdiernes Verden i Formernes Verden og
Formernes Verden som Værdiernes Udtryk, Finfølelsen for de
æstetiske Elementer og deres harmoniske Samvirken (den kræver
to Ting: den naturlige Følelse og dens Uddannelse ved Erfaringen).
Medens Mændene ogsaa i deres farveløse Dragt vise sig mere
abstrakte, har Kvinden et langt finere Blik for Livets Æstetik, og
da dette hører med til hendes Følelses Ejendommelighed, saa er
det hendes Ret og Pligt at benytte, hvad der kan gøre hendes
Væsens Fremtoning elskværdigere, finere, lysere, men nogle ere
ganske vist altfor pligtivrige, og mange gøre det kun daarligt1).
J) Om Kvindens større naturlige Deltagelse, Godhjærtethed dg Medlidenhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
