Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Docent Cl. Wilkens: Mand og Kvinde. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Viljesenergi. I Hjærte- og Lykkevurdering har Kvinden et
umiddelbart Fortrin for Manden, medens Manden i
Almindelighed har større Syn for det almene, og mere formel Viljesenergi
i positiv Retning, medens Kvinden har Lidelsens Energi. 2. Hendes
overordentlige Energi i Lidelsen, ogsaa for andre. Man maa
erindre, at Sympatien er en lige saa bred som uinteresseret
Følelse. 3. Hendes større Anlæg i Retning af religiøs Følelse, ti
Religionens inderste Kærne er Følelse af Afhængighed,
Hengivenhed og Kærlighed. 4. Hendes større Harmoni, Ligevægt,
Forbindelse af det aandelige og det sanselige, fordi denne hendes
naturlige Sympati er et saa afgørende Midtpunkt i hendes Liv;
hun er sjælden uden Midtpunkt, og er hun det, er hun farlig
stillet. 5. Hendes Opfattelse af Eros som Livets største Følelse
(denne Religion har alle Kvinder), hvad der har sin naturlige
Grund i, at Kvinden fysiologisk er langt dybere anlagt paa
Slægtsdriften end Manden, og Elskovs- og Moderfølelsen ved selve
hendes fysiologiske Bygning er hendes stærkeste og bredeste Følelse.
Af hendes bredere og intensivere erotiske Følelse i Forbindelse
med hendes større Skamfølelse maa ogsaa den ejendommelige
Ekkehard-Følelse forklares, den særegne Frygt, Angst og
Knibskhed, der lader det lidende Hjærte i Kærlighedssager saa at sige
kæle for Lidelsen og indeslutte sine herligste Følelser i sig, af
Frygt, af Skam, af Inderlighed1). 6. Og fremfor alt maa det,
naar en Følelse som Sympatien, der særlig er kaldt Hjærte, har
en saadan Overvægt hos Kvinden, og naar hun i det hele er
mindre selvisk og har mindre stærke Drifter, kunne fastslaas, at
Hjærtesiden, Følelseslivet i det hele er mere fremtrædende hos
Kvinden, og da Følelse er Følelsesbevægelse, vil hun i det hele
have en egen Trang til Sindsbevægelse, og Følelser som Nyhed,
Forandring, Forundring ville være særlig yndede af hende.
(Nysgerrighed, Lyst til Forandring, Moden, Længsel efter det
vidunderlige)
Hvis man nu ikke havde den besynderlige Idé, at Forstand
var det højeste i Verden, og hvis man ikke i saa høj Grad i
Konkurrencens Tid overvurderede »det at gøre sin Lykke« i
Modsætning til den Livets store Kunst »at nyde sin Lykke«, vilde
man indrømme, at Kvinden ved denne Grundegenskab at have
’) Smign. J. V. Scheffe]: Ekkehard. Eine Geschichte aus dem zehnten
Jahrh. 5te Aufl. 1874.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
