Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Docent Cl. Wilkens: Mand og Kvinde. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
erkender1) og Fordelingen, Vekselspillet af Ævnerne faar den
største Betydning for Erkendelsen. Og er det nu saa, at den
fysiologiske og sociologiske Udvikling har medført, at Følelseslivet
er mere udviklet hos Kvinden, saa maa dette faa den største
Indflydelse paa Tankelivet, særlig gennem den
Retning, i hvilken Tanken kommer til at udfolde sin
Energi. Man vil da forstaa hendes mindre Modtagelighed for
det abstrakte og hendes Interesse for det konkrete, anskuelige og
nærliggende, hendes Skarpsindighed og intuitive Tankehurtighed,
hvor hendes Følelse gaar sammen med hendes Fantasi og Tanke.
Værdien af videnskabelig Tænkning læres kun ved at tænke
videnskabelig. Nu er Øvelse i almen Tænkning og Diskussion om
almene Principer af den mest afgørende Indflydelse paa
Tanke-intelligensens Udvikling, men gaar Kvindens Intelligens
efter hendes Aands Tilbøjelighed i det hele og store
ikke i denne Retning, frembringes intet stort. Hvad
en Kvinde da vanskelig naar til, fordi hun ikke kan vinde
Følelsens Respekt derfor, er Respekt for Tanken, det almene,
Loven. Hvor Følelsen er, der vil Interessen være, hvor Hjærtet
er, der vil og hendes Liggendefæ være. Lad en Kvinde end have
eminente Ævner i Retning af Matematik, har hun ingen Interesse
derfor eller mindre, fordi andet lægger endnu større Beslag paa
Interessen, bliver hun ingen stor Matematiker. Jeg har af
Matematiklærere hørt, at Kvinder, der komme ind i Matematiken,
og særlig Geometrien, vise gennemsnitlig lige saa megen
Begavelse derfor som Mænd, og jeg vilde betragte det som heldigt, om
navnlig Geometrien, der paa én Gang er saa abstrakt og saa
anskuelig, og af den sidste Grund let faar Kvinderne i Tale,
maatte blive et vigtigt kvindeligt Undervisningsfag (jeg tror, der
kunde ventes meget deraf for Udvikling af den kvindelige
Intelligens), men jeg venter kun yderst sjælden en stor kvindelig
Matematiker. Interessen og Opmærksomheden er et Følelses- og
Viljesfænomen, og den, der har den større Følelse, har den
Energi og Udholdenhed, der skaber det store og Geniet, men
denne Følelse faar Kvinden vanskelig for det abstrakte.
Jeg kan derfor væsenlig være enig med Herman Lotze:
Jeg tror ikke, siger han, at Kønnenes intellektuelle Ævner adskille
sig paa anden Maade end ved den Følelsesinteressernes Ejen-
’) Se min Bog: Erkendelsens Problem. 1875. S. XVIII fl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
