Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Docent Cl. Wilkens: Mand og Kvinde. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hvilket — ved Reaktion — ikke udelukker en ganske ejendommelig
Sandhedsrigorisme hos enkelte Kvinder.
Manden ledes socialt af Statens, Lovens og Pligtens Aand
og er nærmest Organet for den sociale Tanke, Kvinden nærmest
af Familjens og Billighedens Aand og er naturlig skikket til at
være Organ for den sociale Følelse (for Billighed, Kærlighed,
kærlig-humanitær Gerning). I moralsk Henseende kommer hun
derved i et mærkeligt dobbelt Forhold til Manden; hun vil baade
kunne hæve og lamme ham. Faar hun Blik for det større
almene vil hun kunne være en begejstret Forkæmperske for
Ideen. Men da hun oftest bestemmes ved Familjeaanden, og
denne Tilbøjelighed sjælden modvirkes ved Opdragelse, ved at
hendes Forestilling om det almene udvikles, vil hun igen
i stærk Familjeegoisme, der hos hende er Kærlighed, kunne
hæmme ham, og ikke saa sjældent retfærdiggøre S. Kierkegaards
Ord, at Kvindens Forhold til Ideen (især naar det ikke er
Sympatiens eller æstetiske Ideer) er »Madammen«, »Mutter«. Det
største i Verden har ofte haft sin bedste Støtte hos Kvinden,
det mellemstore, den jævne Borgers herlige Pligt-Dyder, er ofte
hæmmet af hende.
Som Tilbageblik kunne vi altsaa med Hensyn til den
kvindelige Intelligens slutte: selv om Kvinden maaske har de
samme logisk-intellektuelle Ævner, har hun efter sin Natur mindre
Interesse for det logiske, og da videnskabelig Tænkning kræver
stor Udholdenhed og Energi, og dette kun kan finde Sted, hvor
Følelsen er, saa vil hun her i det hele næppe med Held kunne
konkurrere med Manden. (Undtagelser ville naturligvis gives).
Ogsaa Mandens større positive Energi kommer ham her til Gode.
»Naar nu to Mænd, eller en Mand og en Kvinde, komme til at
kappes, og de have enhver eneste aandelig Egenskab lige fuldt
udviklede, kun at den ene har større Energi, Udholdenhed og
Mod end den anden, saa vil denne ene i Almindelighed blive den
mést fremragende, og i hvad det saa er, Kampen drejer sig om,
vinde Sejr«1). Kvindens store negative Energi, Energi i Lidelsen
er, hvor hendes Følelse er. Ogsaa Stuart Miil indrømmer, at de
Ting, i hvilke Mænd mest overgaa Kvinder ere de, som udfordre
den kraftigste Fastholden ved og Udhamren af en enkelt Idé,
’) Darwin, ib. S. 323.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
