Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Docent Cl. Wilkens: Mand og Kvinde. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
medens Kvinderne gøre det bedst, som skal udføres hurtig«1).
Men at sætte sit Liv ind paa en saadan Idé, hvis Betydning
maaske først Fremtiden vil fatte, vil forekomme Kvinden
overordentlig resultatløst*). Kvinden vil altsaa have mindre Blik for
Nødvendighed, Almindelighed og Analyse: at opløse det konkrete
i en Verden af Abstraktioner, der ere ledsagede af svagere
Følelsesloner, ligger ikke ret for hende. Hun elsker de stærkere
’) Mili: Kvindens Underkuelse. S. 121.
’) Det har interesseret mig, at en aabenbart rigt begavet og tænksom
Kvinde, Frøken Dr. Susanna Rubinstein i sin elegant skrevne Essay:
Zur Psychologi der Geschlechler (i Psychologisch-æsthetische Essays.
2te Folge 1884) i det hele er naaet til den samme Anskuelse, som jeg
første Gang for nogle Aar siden udviklede i Kvindelig Læseforening,
medens hun ikke har søgt ind til den fysiologiske, emotionelle og
sociologiske Begrundelse. Med Hensyn til Forholdet til Tanken
fremhæver hun ogsaa Kvindens Afsmag for det almene og for Logik, der
synes hende kold og kedelig: Kvinden foretager sig intet, naar Maalet
for hendes Stræben ikke forud anskuelig fortætler sig, og Impulsen til
hendes store Offerberedthed udgaar ikke fra Tankens overbevisende
Magt, men fra en dunkel, varmt tvingende Følelsestrang, og er altid
rettet paa Enkeltindividet (dette for stærkt sagt). Manden er en bedre
Verdenskender og en mere erfaren Dommer over det menneskelige
Samfunds Tilstande og Drivkræfter, Kvinden er en finere
Menneskeiagttager. Med Hensyn til Kvindens Forhold til Sandheden udtaler hun
sig paa en lignende Maade som Lotze, og til Lotzes Bemærkning om
Mandens større Forhold til Retfærdigheden, mener jeg ogsaa at burde
henføre Fr. Rubinsteins fine Bemærkning om, at Manden viser større
Punktlighed (.Kvinden forstaar bedre at holde Hus med Rummet end
med Tiden*) og at Mændene gensidig holde og tro deres Ord bedre
end Kvinderne indbyrdes. Mænd give deres Ord og Løfter kort og
simpelt og ere rolige med Hensyn til deres Overholdelse. ,Med
Kvinder løber det næsten aldrig af uden at de gentagne Gange
indskærpe deres Ord og Løfter, ved enhver Gentagelse føje et nyt Codicill
til deres Bekræftelse og saa gaa de bort fra hinanden med en stille
Tvivl.* Jeg har hos Fr. Rubinstein savnet et Ord om det kvindelige
Venskab, skøndt Schopenhauers Oid: .Mellem Mænd er der af Naturen
kun Ligegyldighed, mellem Kvinder Fjendskab*. .Schon beim Begegnen
auf der Slrasse sehen sie einander an wie Guelfen und Ghibellinen*
ere udfordrende nok. Men jeg antager, at det bl. a. hænger sammen
med den gensidige mindre Tillid, al Kvindernes Venskab indbyrdes
vistnok ofte er af en temmelig skrøbelig Natur, kommer som et Lune og
gaa som et Lune, og i Almindelighed ikke taaler Sammenligning med
Mændenes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
