Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Docent Cl. Wilkens: Mand og Kvinde. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hendes svage eller stærke Sider her ere altsaa en Følge af en
Dyd ved hendes Forestillingsliv. Hun fortæller gærne, og hun
fortæller godt; hun er mere oplagt og skikket til at fortælle for
Børn end Manden, og det er forstaaeligt, at hun, hvor hendes
instinktive Menneskevurdering kommer hende til Gode, som i
Novellen og Romanen, har gjort betydelig Virkning. Ved høj
Dannelse, udviklet Menneskekundskab, lang Livserfaring og sit
æstetiske og sædelige Naturel, vil hun tillige have Chance
for at staa højt i, hvad vi ovenfor have betegnet som
Fornuftsintelligens.
Den psykologiske Redegørelse for Kvindens Ævner stemmer
med, hvad hun foreløbig i sin Stræben efter nye Erhvervsgrene
er slaaet særlig igennem med. Baade hendes Intelligenses Natur
og hendes Følelsesretning maatte gøre hende særlig skikket som
Lærerinde, og hun har her stillet en fortrinlig Kraft til
Folkeskolens Raadighed; over hendes Ævne som Diakonisse og
Sygeplejerske er Rosen almindelig, og ogsaa som Læge, hvor hun
ligeledes har med det menneskelige og konkrete at gøre, vil hun
kunne være Samfundet til Nytte. I det finere Kunsthaandværk
vil hendes Smag og Fingerfærdighed komme hende til Gode, og
i de forskellige Pengeinstituter og Handelserhverv vil hendes
sædelige Dyder bane hende Vejen.
Vi ere imidlertid endnu ikke til Ende med vor
Undersøgelse. Vor Udvikling og Deduktion er særlig støttet paa svage
empiriske Induktioner, og lige overfor saadanne maa Videnskaben
se sig om efter andre Veje til Verifikation. En saadan vil det
sociologiske Synspunkt til Dels give os. Enhver moderne Tænker
vil indrømme Livsforholdenes Indflydelse paa Karakterens Dannelse,
Kampen for Tilværelsens, Tilpasningens og Nedarvningens
Betydning, og fører vor Overvejelse os her til lignende Resultater
som den fysiologiske og psykologiske Betragtning, vil
Ræsonnementet aabenbart i høj Grad vinde i videnskabelig
Sikkerhed. Der er desto større Grund til at se sig om efter en saadan
Verifikation som Kvinden, uagtet Kvinderne ere mere éns, dog i
det hele er vanskeligere at l’orstaa end Mænd. »1 alle Maskiner«,
siger Kant, »ved hvilke der skal udrettes lige saa meget med
ringe Kraft som i andre med større, maa der være lagt Kunst
Man kan derfor paa Forhaand antage, at Naturens Omsorg har
nedlagt mere Kunst i den kvindelige Dels Organisation end i den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
