Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Henrik Pontoppidan: Hans og Trine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det var en Dag i Eftersommeren, at Mariane Niels Husars
yngste Datter Trine uventet kom tilbage til sin Fødeby efter et
toaarigt Ophold inde i Hovedstaden, hvortil hun i sin Tid var
tyet for at søge sig en Plads som Amme.
Naturligvis viste det sig, at hun igen var frugtsommelig.
Og mange begyndte virkelig for Alvor at snakke om, at det nu
snart gik over Grænserne med disse Marianes mange Tøse, der
ikke kunde holde sig i Skindet og aarlig bebyrdede Sognekassen
med deres Skarnsunger.
Men Piben fik snart en anden Lyd, da det opklaredes,
hvorledes det denne Gang forholdt sig med hende.
Der gik i nogle Dage de vildeste Rygter.
Først snakkedes der om ingen mindre end selve den
hovedrige Grosserer, hos hvem Trine sidst havde tjænt; derpaa om en
ældre, anset Embedsmand, der nylig var død, og som skulde have
testamenteret hende hele sin Formue, — indtil alle Rygterne
til-sidst samlede sig om Navnet paa en Søn af bemældte Grosserer,
et letsindigt ungt Menneske, som Faderen kort forinden havde
maattet sende over Atlanterhavet paa Grund af visse smaa
Uregelmæssigheder i et Par Vekselsager.
Trine selv skulde han have sendt hjem med en Godtgørelse én
Gang for alle af tre tusende Kroner tilligemed det strængeste
Forbud mod oftere at vise sig for Familjens Øjne, det være sig alene
eller med noget Barn. Købmanden havde selv set Sparekassebogen
lydende paa Trines Navn, saa der kunde ikke længer være nogen
Tvivl om Sagens Rigtighed.
Tilskueren. 1887 49
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
