Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Kaptajn C. Th. Sørensen: Den preussiske Krigsførösel 1864, belyst af den tyske Generalstab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og adskillige af Krigens Hændelser komme derved til at staa r
et skarpere historisk Lys.
Vi skulle fremdrage nogle af de nye Oplysninger og begynde
med Krigens første Afsnit, Danevirke; men maa forst skænke
Preussens politiske Stilling og Opgave nogle Ord. Ti i den
Retning tilfredstiller det nye Værk ikke. Det er et blot militært
Værk. Det gør vel en overfladisk Rede for Aftalerne af 1851 og
52, Forordningen af 28. Jan. 1852, Londontraktaten,
Tvistighederne med Forbundet, Fællesforfatningen af 18. November 1863
og adskilligt andet, som Læserne maa kende noget til, for at
kunne forstaa det, der af politisk Natur forekom under Feltogets
Løb og sinkede Operationernes uhindrede Gang; men i den dybere
liggende politiske Situation trænger det ikke ind. Efter dets
Fremstilling ser det ud, som om det var for Fællesforfalningens Skyld,
at Preussen overhovedet førte Krigen; men dette kan ikke saadan
uden videre erklæres for rigtigt. Fællesforfatningen var nok den
ydre Anledning, den Grund, som Preussen greb for Verdens Øjne
for at komme ind i Krigen og tage Ledelsen ud af Forbundets
Haand, men Grunden til, at Preussen i det hele vilde ind i denne
Krig og derfor søgte en Anledning, laa ikke i danske
Forfatnings-anliggender, men i indre-tyske, preussiske og europæiske Forhold.
Preussen trængte til krigersk Aktion for at komme ud af
den indre Konflikt, der var skabt ved Regeringens egenmægtigt
gennemførte Hærorganisation. Det ønskede Sejre, som kunde
opflamme Nationens fædrelandske Følelser og tillige forsone
Oppositionen med Hærorganisationen, hvilken de krigerske Bedrifter vilde
blive tilskrevne. I den Henseende havde Dannevirkestillingen alt
i nogle Aar udøvet en dragende Indflydelse paa det militære
Preussen. Den fremskudte befæstede Feltstilling syntes nemlig at
borge for, at de danske her vilde vove et Slag, til hvilket Preusserne
kunde møde med en afgørende Overmagt, og det var en Handling,
som man var vis paa vilde vinde den mest levende Sympati i
Tyskland, hvor Dannevirkestillingen var forhadt paa Grund af dens
formentlig udfordrende og tirrende Natur. Imidlertid tog Bismarck,
da han var traadt ind i Regeringen, politisk ikke Front imod
Danmark. Tvært imod — han tog halvvejs Danmarks Parti mod
Forbundet. Han vilde holde Stridighederne mellem Danmark og
Forbundet hen til et senere Tidspunkt, indtil Preussen først havde
vundet den Stilling i Nordtyskland, som det følte sig berettiget til
at indtage, men som Østerrig nægtede det. Hvis Frederik VII ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
