Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Kaptajn C. Th. Sørensen: Den preussiske Krigsførösel 1864, belyst af den tyske Generalstab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
men vilde kun have Slag. I den ovennævnte Betænkning af
13. Januar 1864 og i en Betænkning fra 1862, om Muligheden af
at føre en Krig igennem mod Danmark, var Moltke kommen til
et lignende Resultat gennem en almindelig strategisk Betragtning.
»Øerne og fremfor alt Regeringens Sæde«, havde han skrevet, »ere
utilgængelige for os, saa længe vor Flaade ikke er i Stand til at
optage Kampen med den danske; Okkupationen af den jyske
Halvø vil ikke tvinge det københavnske Kabinet til Eftergivenhed,
uden naar den varede længe, og saa vilde den fremkalde diplomatisk
Intervention. Det egentlige Operationsobjekt i denne Krig er
derfor den danske Hær. Ikke en første Sejer i Danevirke, men
en energisk Forfølgning, som tilintetgør Hæren, er vort Maal.
Derfor er det af Vigtighed for en afgørende Krigsførsel, at de
danske virkelig indtage deres fremskudte Stilling ved Danevirke«.
Vi skulle ikke undersøge Holdbarheden af Ræsonnementet i det
hele. Er et Land utilgængeligt paa Grund af, at Fjenden mangler
en Flaade, vil dets Hærs Nederlag i og for sig ikke kunne stemme
det til Eftergivenhed. Moltkes Motivering er ikke altid ganske
holdbar, men de Enderesultater, hvortil han kommer, falde altid
sammen med det, Preussen vil.
Her vilde Preussen kun bekæmpe den danske Hær, og hvis
den efter det første Slag ved Danevirke mod Forventning skulde
undkomme, vilde Preussen hverken belejre eller cernere
Flankestillingerne. Det vilde kun iagttage dem og opholde sig paa
Halvøen for at levere et andet Slag, naar de danske brød frem
igen enten fra Fredericia eller fra Dybbøl.
I Overensstemmelse hermed optraadte Wrangel, efter at
være kommen op i Slesvig. Han efterlod Friedrich Carl i Sundeved,
for i Frastand at iagttage Dybbøl, og marcherede med Resten
mod Nord, for ligeledes at stille et Korps mod Fredericia.
Undervejs modtog han Besøg af Moltke, som kom til ham fra Berlin
for at overveje Forholdene med ham.
Nu begyndte imidlertid Kollisionerne med Østerrig i
Anledning af, hvilken Udstrækning man skulde give Krigen, eller rettere
i Anledning af den herskende Tvivl om, hvorvidt det var en
virkelig Krig, man førte, eller det kun var en Panttagelse af
Slesvig, som foretoges paa Forbundets Vegne. Det militære
Preussen eller det preussiske Krigsparti havde ikke et Øjeblik ladet
sig hilde i den diplomatiske Fiktion, at det ikke var Krig. Men
Østerrig opfattede Stillingen anderledes. Bismarck og den østerrigske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
