- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 4 (1887) /
740

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Kaptajn C. Th. Sørensen: Den preussiske Krigsførösel 1864, belyst af den tyske Generalstab

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Gesandt i Berlin, Karolyi, havde i den Protokol af 16. Januar 1864,
i hvilken Kooperationen vedtoges, kun nævnt Slesvigs Besættelse
som Operationernes Maal. De to Magter havde i Forening givet
Forbundet og England den samme Forklaring og fortroligt givet
alle Kabinetter de bestemteste Forsikringer om, at Maalet ikke
var noget andet. Bismarck havde vel, hver Gang han gav disse
Forsikringer, behændigt vidst at hage et lille Forbehold til enten
som Efterskrift eller som en mundtlig Ytring af den, der
overleverede Depechen, eller som en Passus i en samtidigt indleveret
anden Depeche, nemlig det, at hvis de danske gjorde Modstand,
saa blev det selvfølgelig til Krig, og saa vilde alle Traktater
ophæves med det samme. Men dette Forbehold mødte den yderste
Modstand, saa at Bismarck med Hensyn til den Sag maatte vikle
sig ind i den Slags diplomatiske Skriverier, som han var en Mester
i, den Slags, der giver Læseren en anden Forestilling om
Indholdet end den, som Bismarck under en senere Situation kunde
til Evidens bevise at have været den rigtige. Det nyttede ikke,
at Moltke gjorde opmærksom paa. at de danske havde begyndt
Krig for Alvor, baade til Lands og til Vands, de europæiske
Magter, særligt da England, paastode, at de danske ved deres
frivillige Rømning af Slesvigs Fastland havde anerkendt
Pant-tagelsen; Østerrig vilde derfor ikke gaa videre end til denne.

Saaledes gik det til, at da Wrangel den 14. Februar, to
Dage efter Moltkes Ankomst, havde beordret Østerrigernes og det
preussiske Gardekorpses Koncentration den 17. frem mod
Kongerigets Grænse — ved hvilken Lejlighed det befaledes det preussiske
Korps at rekognoscere frem mod Vonsyld, dog uden at sætte sig
fast der —, gjorde Østerrig Indsigelse mod Indrykningen i Jylland.
Grev Karalyi i Berlin henvendte sig den 15. paa sit Hofs Vegne
til Bismarck, og Følgen heraf blev, at den preussiske Konge
maatte telegrafere til Wrangel, at den allierede Hær foreløbig ikke
maatte overskride Kongeaaen, medens paa den anden Side Bismarck
lod Werther i Wien overlevere Rechberg en Depeche om
Nødvendigheden af Jyllands Besættelse.

Som bekendt, overskredes den jydske Grænse ikke desto
mindre ved denne Lejlighed, og Kolding besattes. Hvorledes
denne hidtil ikke tilstrækkelig forklarede Episode af den preussiske
Krigsf’øring, der vakte en sand Storm i Europa, er gaaet til,
oplyser nu Generalstabsskriftet omstændeligt. Sammenhænget er
følgende.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1887/0750.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free