Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Kaptajn C. Th. Sørensen: Den preussiske Krigsførösel 1864, belyst af den tyske Generalstab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Inden Wrangel havde forladt Aabenraa, var der imidlertid
kommet et Svar fra Berlin paa en den 14. indsendt Beretning, i
hvilket det var meddelt ham, at Indmarchen i Jylland ikke kunde
finde Sted, før der var truffet nye Overenskomster mellem Østerrig
og Preussen. Fra Haderslev sendte Wrangel derfor v. Mulbe Svar
paa den nævnte Forespørgsel: at den jydske Grænse indtil videre
ikke maatte overskrides, end ikke med Patruljer. Men da var det
for sent. Kolding var besat, og en Rytterkamp havde fundet
Sted paa Vejen til Fredericia. Spørgsmaalet blev nu: hvad skal
der gøres? Wrangel vilde trække alt tilbage igen; men
Kronprinsen af Preussen, som efter Generalstabsværkets Ord fik en
stedse stigende Indflydelse paa Operationerne, gjorde gældende, at
dette ikke lod sig forsvare fra et militært Synspunkt, og at i
ethvert Fald Kongens Befalinger maatte indhentes.
Saa meget oplyser Generalstabsskriftet. I Berlin besluttede
man derefter, at Besættelsen af Kolding, som straks offentlig var
erklæret sket ved en Fejltagelse, skulde hævdes for at prøve
Styrken af den i den europæislce Presse og i Kabineterne rejste
Bevægelse. Moltke forsvarede Besættelsens Nødvendighed med
strategiske Grunde, hvorom der før ikke havde været den fjærneste
Tale. Europa fik at høre, at det var rent umuligt for de 30,000
Mand forbundne Tropper overhovedet at være i Nordslesvig, naar
de ikke ved en nogenlunde god Stilling, som Koldingafsnittet bød,
vare sikrede mod et Overfald af de danske fra Fredericia. Sagen
var overmaade pinlig for Østerrig, men efterhaanden stilnede
Stormen af, og Bismarck kunde da gøre sin modfaldne allierede
opmærksom paa, at der ikke havde været det mindste reelle bag
det uhyre Skrig. Han forsikrede Rechberg om, at al den
Forbitrelse, som Europa kunde præstere, nu var udladet, saa at der
ikke vilde være et eneste ondt Ord til Raadighed, naar Indfaldet
i Jylland skete for Alvor.
Det kom tilsidst til et Kompromis med Østerrig ved Hjælp
af General Manteuffel, som var sendt til Wien. Østerrig gik ind
paa det sydlige Jyllands Besættelse mod, at Preussen lovede at
belejre Dybbøl.
Om de forskellige Synsmaader, som stode mod hinanden i
Wien, indeholder Generalstabsværket adskillige interessante
Oplysninger, skøndt Manteuffels Virksomhed og Udtalelser ikke nærmere
berøres. Men det fremgaar tilstrækkeligt, at i Wien gjorde det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
