Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Kaptajn C. Th. Sørensen: Den preussiske Krigsførösel 1864, belyst af den tyske Generalstab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bleve salte i Scene, først det ved Ballegaard, senere det ved
Lillebælt. Moltke var fra Begyndelsen af mod dem begge, med mindre
den preussiske Flaade kunde deltage i dem; efterhaanden lod han
sig dog lede til at billige dem begge uden Flaadens Understøttelse.
At Regeringen i Berlin virkelig kunde tænke paa Hjælp fra
den preussiske Flaade, er et Bevis paa, i hvilken Grad den
undervurderede vor Sømagt. Men det var Tilfældet, at den i
Virkeligheden har antaget det som en Forudsætning, at den preussiske
Flaade, i det mindste Dampkanonbaadsflotillen paa 18 Baade,
hvortil der sluttede sig Kommandofartøjet »Grille* og 6 lejede
Dampskibe, kunde optræde ved den holstenske ,Kyst og
understøtte Operationerne, efterhaanden som de udviklede sig mod Nord.
Der var i det Øjemed straks ved Rustningernes Begyndelse
indrettet Optagelseshavne for Nødstilfældes Skyld langs Kysten mellem
Stralsund og Femern, og samlet Kuloplag i Kiel. Flaaden blev
imidlertid ikke færdig til at løbe ud før i Midten af Marts Maaned,
da Operationerne til Lands havde strakt sig ind i Jylland. Derved
fremstod Spørgsmaalet, om det ikke var bedre, naar Flaaden løb
ud, at den begav sig til Flensborg Fjord, og da dette bejaedes fra
alle Sider, befæstedes Flensborg Havn. Kort efter betroede
Blumen-tlial Moltke sine Idéer angaaende Ballegaardsprojektet, og Moltke,
som den Gang ikke vilde billige det uden Flaadens Medvirkning,
kom til at tænke paa, at Flaaden lige saa godt kunde gaa til
Ballegaard som til Flensborg. Men saa fortsatte Tanken sit Løb:
Kunde Flaaden komme til Ballegaard, kunde den ogsaa naa til
Kolding Fjord og understøtte en Overgang til Fyn; og naar der
skulde ske en Overgang, foretrak Moltke den til Fyn, fordi han
nu en Gang, hvad Grunden end var, altid vilde gøre alt andet
hellere end at gaa til Dybbøl eller Als. Fra den Tid, Blumenthal
begyndte at arbejde for Ballegaard, fordybede derfor Moltke sig i
Fynsovergangens Detaljer og vilde i hvert Fald have det ene
Projekt forberedt lige saa vel som det andet. Der var en
Omstændighed, som efter hans Mening anbefalede dette, nemlig den,
at Flaaden efter sit Udløb fra Stralsund og Stettin maaske ikke
ganske var Herre over den Retning, den maatte tage. Lykkedes
det den at bryde ud, vilde den ikke udgøre nogen ringe Styrke.
Foruden Dampkanonbaadsflotillen i Stralsund maatte nemlig ogsaa
»Arkona«, »Loreley« og »Nymphe« ved Swinemunde deltage i
Operationen. 1 alt 28 Skibe med 89 Kanoner vilde gøre Turen —
til Dels gennem Grønsund — til Langelandsbæltet; men derefter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
