Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Kaptajn C. Th. Sørensen: Den preussiske Krigsførösel 1864, belyst af den tyske Generalstab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nødvendighed, af hvilken man da ogsaa søgte at gøre et saa stort
Nummer, som muligt. Saa længe den stod paa, opgaves alle andre
Planer. Alle Kræfter koncentreredes paa dette Foretagende, som
tildrog sig Europas Opmærksomhed og skaffede os megen Ære.
Noget videre nyt bringer Generalstabsværket ikke om denne
Periode, som derfor ikke skal omtales her.
Først efter Dybbøls Fald genoptoges de tidligere
Overgangsovervejelser. Nu var nemlig atter den store allierede Krigsstyrke
disponibel for slige Foretagender. Situationen var ganske den
samme, som før; Episoden ved Dybbøl havde ikke forandret den.
Den Klat Jord, som var erobret, belød intet for Stillingen i det
hele. Vi besad endnu Als, og endnu Fredericia med Fyn. Der
var kun én Forandring fra før, nemlig den, at vor Regerings
Frejdighed des værre var brudt. Den var træt efter
Anstræng-elserne paa Dybbøl og rystet ved de Ofre, Forsvaret havde krævet.
Den besad ikke længer tilstrækkelig Modstandskraft mod
Indflydelser, der raadede til, at vi skulde trække os ud af Kampen,
opgive Fredericia og ikke længer lægge Vægt paa Als. Men
selvfølgelig hindrer dette os ikke i med Interesse at følge
Preussernes Færd.
Som bekendt, flyttedes efter Dybbøls Fald baade paa Fjendens
og paa vor Side Operationernes Tyngdepunkt op til Indløbet af
Lillebælt, og den preussiske Belejringspark kørtes op mod
Fredericia, hvis Indtagelse skulde betroes det østerrigske Korps. Men
Moltke havde ikke større Lyst til denne Belejring, end han før
havde haft til Dybbøls. Han var nu kommen til den Antagelse,
at en Overgang til Fyn kunde foretages uden Hjælp af Krigsskibe,
eftersom en 50 til 60 svære Kanoner, opplantede paa Kysten
mellem Lyngsodde og Snoghøj, maatte kunne forhindre alle danske,
selv pansrede, Skibes Ophold i det smalle Farvand her. Selv paa
den modsatte Kyst vilde Opholdet kunde gøres vanskeligt nok for
de danske, saa at Overfarten antageligvis vilde lade sig fuldbyrde
temmelig uanfægtet i Pontons. Han ønskede derfor at anvende
det svære Skyts ved Kysten i Steden for til en Belejring af
Fredericia. Det var, kort sagt, Ballegaardsprojektet, han vilde optage
ved Lillebælt.
Denne Overgang tiltalte Moltke saa meget, at han for dens
Skyld gjorde Brud paa sine tidligere Teorier om, at det var den
danske Hærs Ødelæggelse, men derimod ikke Landvinding, som
det kom an paa. Hvis han havde fastholdt sit tidligere Stand-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
