Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Dr. med. H. Mygind: Om døvstumme og deres Undervisning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
næsten fuldstændige Mangel paa Hørelse, og at Stumheden kun
er en Følge af hin og ingenlunde skyldes nogen Fejl ved
Taleorganerne, saaledes som man mente helt ind i det 16de
Aar-hundrede, da man forsøgte at faa døvstumme til at tale ved at
anvende Trækplastre, Brændejærn og andre endnu mere
smertefulde hidgreb. Et døvstumt Barn kan fra Fødselen af udstøde
Lyd og bruge sin Stemme som et lydhør Barn, men den
menneskelige Tale læres — med mindre en ganske særlig Art
Undervisning finder Sted, som vi senere skulle gøre Rede for — kun
gennem Øret, ved at Barnet efterligner sine Omgivelser, og er
disse stumme, vil selv et lydhørt Barn forblive stumt1). Den til
Grund for Døvstumheden liggende Døvhed er imidlertid ikke altid
fuldstændig, ti ikke sjælden er der Rester af Hørelse tilbage, saa
at vedkommende Individ kan høre visse Lyd saasom Piben,
Klokkeringen osv., ja enkelte døvstumme kunne endog høre visse
Vokaler eller Ord, der raabes højt ind i Øret. Saadanne
døvstumme benævnes uegentlig døvstumme, hvorunder ogsaa
indbefattes Individer, der ere bievne døve i en senere Alder og
have beholdt Taleævnen delvis. Hos de egentlig døvstumme
er derimod Hørelsen fuldstændig udslukt. Det vil saaledes ses,
at der ingen skarp Grænse er mellem døvstumme og Børn, der
have en slet Hørelse. I Danmark, hvor Undervisningen af
døvstumme er obligatorisk, betragtes som døvstumme og indkaldes
til Døvstummeanstalteme alle saadanne Børn, hvis Hørelse er saa
slet, at de ikke kunne følge med ved den almindelige
Skoleundervisning.
Skøndt det saaledes er Døvheden, der er det karakteristiske
for Døvstumheden, er det imidlertid oftest Stumheden, der først
henleder Omgivelsernes Opmærksomhed paa, at et Barn er døvt;
ti om et mindre Barn kan høre eller ikke, kan være vanskeligt at
afgøre selv for Læger, end sige for Lægfolk; men naar et Barn
ikke begynder at tale til rette Tid, altsaa mellem et og to Aars
*) Anm. Kong Psammetik af Ægypten skal i Følge Kerodot have gjort
Forsøg med to nyfødte Børn, som anbragtes paa et fjernt liggende
Sted, under Opsigt af en Hyrde, hvem det var forbudt at mæle et Ord.
Da Børnene vare to Aar gamle, kunde de kun sige bec, hvilket sikkert
var Efterligning af den Ged, hvis Mælk tjænte dem til Ernæring. De
Vise, som Kongen raadspurgte, mente imidlertid, at det var det
phryg-iske Ord, der betød Brød, hvoraf droges den Slutning, at det phrygiske
Sprog var det mest naturlige og følgelig det ældste af alle.
51*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
