- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 4 (1887) /
767

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Dr. med. H. Mygind: Om døvstumme og deres Undervisning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

illigitime Forbindelser? — og dels er man, i alt Fald ikke endnu,
Herre over de epidemiske Sygdomme, som give Anledning til
Døvstumhed. Derimod kan Spørgsmaalet om Nytten af en
Behandling tor den til Grund for Døvstumheden liggende Ørelidelse,
ingenlunde afvises som ubetimelig. Ganske vist maa den
fuldstændige Udslukkelse af Høreævnen indrømmes at være en
haabløs Tilstand, lige overfor hvilken Lægekunsten maa erklære
sig magtesløs1), men i Tilfælde hvor der er Rester af Hørelse
tilbage, hvilket skal forekomme blandt c. 40 døvstumme af 100,
bør man ingensinde straks opgive enhver Tanke om Helbredelse
eller Forbedring. En fuldstændig Helbredelse saaledes, at
vedkommende opnaar en normal Hørelse er imidlertid næppe
nogensinde at vente, medens derimod en mere eller mindre udtalt
Forbedring af Høreævnen er set at indtræde i adskillige Tilfælde, saa vel
uden at der har været anvendt Midler, som navnlig ved en passende
Behandling. Et saadant Resultat maa ingenlunde vurderes lavt,
ti nogen Hørelse, selv om den er nok saa ringe, er i de fleste
Tilfælde af overordentlig stor Betydning for den døvstumme
derved, at han ved Anvendelse af Talemetoden som
Undervisningsmiddel lærer hurtigere at tale og erhverver sig en tydeligere
Udtale, ligesom ogsaa en ringe Hørelse kan være af stor
Betydning for den døvstumme under hans Færden i det praktiske Liv.
Vi maa derfor hævde med stor Styrke, at hele Spørgsmaalet om
en gennemført rationel Behandling af døvstumme Børns
Høreorganer er i højeste Grad vigtig for hele Døvstummesagen, og det
bør stilles som en uafviselig Pligt for dem, hvem Omsorgen for
de døvstumme er overdraget, at have Opmærksomheden mere
henvendt paa de døvstummes Øren end det hidtil er sket.

Vi ville nu gaa over til Omtalen af de Midler, hvorpaa de
senere Aarhundreders humane Bestræbelser have søgt at raade
Bod paa de døvstummes sørgelige Lod. Som før omtalt blev i
Oldtiden og langt ind i Middelalderen disse ulykkelige sat i Klasse
med Idioter og sindssyge. Hvorledes Israeliterne behandlede deres
døvstumme i sin Tid, ses bedst deraf, at Moses saa sig nødsaget
til at udstede Forbud mod at handle ilde mod de døvstumme
(3dje Mosebog 19, 14). Fra den klassiske Oltid findes kun et

’) Der findes dog nogle faa, som det synes vel konstaterede Eksempler paa,
at Børn, der vare fuldstændig døve, have faaet deres Hørelse igen ved
Anvendelse af indgribende Kure.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1887/0777.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free