Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Dr. med. H. Mygind: Om døvstumme og deres Undervisning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og blev Advokat. Da denne Stilling imidlertid ikke tiltalte ham
videre, gik han atter tilbage til Teologien og opnaaede at faa et
Præsteembede, som han dog snart maatte forlade paa Grund af
Stridigheder med sine overordnede. Han bosatte sig nu i Paris,
og hengav sig til boglige Sysler, indtil han en Dag, tilsyneladende
helt tilfældigt, kom ind paa den Virksomhed, som skulde optage
hele Resten af hans lange, daadrige Liv, og gøre hans Navn
udødeligt. De l’Epée havde ingensinde læst eller hørt noget om
Undervisning af døvstumme, da en Dag en stakkels Kone, der
havde to døvstumme Døtre, klagede sin Nød for l’Epée; disse
havde nemlig faaet lidt Undervisning af en gejstlig ved Hjælp af
Forevisning af Billeder, men nu var denne død, og Moderen
kendte ingen, der kunde tage sig af hendes Døtre. Den
menneskekærlige de l’Epée rørtes over de to Pigers forladte Stilling og lovede
at forsøge paa at hjælpe dem, uden dog i Begyndelsen at vide,
hvorledes han skulde bære sig ad hermed. Han faldt da paa den
Tanke, at da de døvstummes naturlige Meddelelsesmiddel
lige-overfor andre bestaar i at anvende Tegn og Gestikulation, saa
maatte det være lettest at undervise døvstumme ved Hjælp af
dette Sprog. Hvorledes dette Sprog er kan man bedst forestille
sig ved at tænke sig hvorledes man vilde bære sig ad med at
meddele sig til en fremmed, hvis Sprog var én fuldstændig
ubekendt, og som ej heller kendte det mindste til éns eget Sprog;
man vilde da f. Eks. betegne, at man var sulten ved at føre
Haanden op til Munden og gøre Bevægelse med denne, man vilde
antyde Beklagelse ved at trække paa Skuldrene o. s. v. Som
bekendt anvende de fleste lydhøre Mennesker Tegn og Gestikulation
til • at ledsage deres Tale for at give den Eftertryk; man ryster
saaledes paa Hovedet naar man benægter noget, man nikker
bejaende, man peger paa den Genstand man taler om, mange
klø sig bag Øret, naar de anvende Eftertanke o. s. v., men for
den døvstumme, der ikke har modtaget nogen Undervisning, træder
denne Maade at udtrykke sig paa fuldstændig i Sprogets Sted. Denne
Undervisningsmetode, som l’Epée saaledes indførte, benævnes
almindeligvis den franske, og det Sprog, hvori han oplærte sine
døvstumme, kaldes Tegn- eller Gebærdesproget. Den adskiller sig
som let ses i væsentlige Henseender fra den tidligere omtalte, af
Pedro de Ponce indførte Metode, ved hvilken den døvstumme
lærer at tale eller rettere artikulere, samt at aflæse med Øjnene
andres Tale. Ved første Øjekast synes den sidstnævnte Metode,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
