Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Dr. med. H. Mygind: Om døvstumme og deres Undervisning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at de Elever, der præsenteredes i de forskellige Anstalter for de
besøgende vare de bedst begavede af alle, tilmed ofte ikke egentlige
døvstumme, medens man derimod intet saa eller hørte til de
mindre godt begavede, som selvfølgelig ikke kunde følge med ved
Undervisningen, der gik ud paa at udvikle Artikulationen og
Aflæsning af Tale hos de flinkeste Elever til det mest mulige. Disse
store Mangler ved den tyske Metode bleve skaanselsløst blottede af
vor Landsmand, nuværende Forstander ved det kgl.
Døvstummeinsti-tut i Fredericia, Georg Jørgensen, der klart godtgjorde, at den
tyske Døvstummeskole aldeles ikke havde naaet det Maal, den
havde sat sig, nemlig at oplære alle døvstumme efter Talemetoden,
og at en Mængde døvstumme i Tydskland enten slet ikke bleve
underviste, fordi de bleve afviste som aandssvage, slet begavede
o. lign., eller ogsaa forlode Døvstummeanstalterne højst
mangelfuldt udviklede, saa vel i aandelig Henseende som ogsaa i
Henseende til Talefærdighed, fordi de ikke havde kunnet følge med i
Skolerne, da disse væsentligst vare indrettede for de bedst begavede.
I sit epokegørende Arbejde om denne Sag paaviste Jørgensen tillige
den Vej, ad hvilken den tyske Skole skulde reformeres for at
kunne indtage sin Plads som eneherskende paa
Døvstummeundervisningens Omraade, nemlig ved en Sondring af de døvstumme
dels efter deres Begavelse og dels efter Hensynet til om de havde
Rester af Hørelse eller ikke, saaledes at der indenfor det enkelte
Institut oprettedes Paralelklasser, i hvilke Undervisningen afpassedes
efter de forskellige Trin af Begavelse og Aandsudvikling, som de
forskellige Grupper af døvstumme ere i Besiddelse af. Med andre
Ord kan maaske Sagen fremstilles saaledes: lige saa lidt som man
vilde kunne vente at opnaa et godt Resultat ved at samle alle
lydhøre Børn i et Land sammen og give dem alle en Undervisning,
der var baseret paa de Resultater, de bedst begavede kunde naa,
lige saa lidt kan man vente noget af en Døvstummeundervisning,
der er ens for alle; men ligesom Undervisningen af lydhøre Børn
naturligt stiler mod forskellige Maal, saaledes maa ogsaa
Døvstummeundervisningen nødvendigvis fordre en Sondring af Eleverne.
Vi ere nu gennem en Udvikling af Døvstummeundervisningens
Historie kommen til hele Døvstummesagens nuværende Standpunkt,
og ville afslutte denne lille Artikel med at fremstille, hvorledes
man i Danmark i den allersidste Tid har søgt praktisk at løse
de Spørgsmaal, som de moderne Ideer paa Døvstummesagens
Omraade, har fremkaldt. En kort Fremstilling her af disse For-
52*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
