- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 4 (1887) /
784

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Kaptajn W. Dinesen: Fra et Ophold i de forenede Stater. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

angaa Landets Inddeling, den første Betingelse for Bebyggelse.
Forholdene ere ikke ens overalt; de gamle østlige Stater bleve
til Dels bebyggede inden de nu gældende Love havde udviklet
sig, og i de Stater, der have tilhørt andre Nationer, have
tidligere andre Love været gældende, hvis Virkning imidlertid
taber sig mere og mere, og jo længere man fra Atlanterhavet
gaar ind i Landet, des renere blive Staterne og følge en
matematisk, paa astronomiske Linjer begrundet Inddeling, som f. Eks.
Nevada, Utah, Colorado, Wyoming.

Det vilde, udyrkede og uopmaalte Land betragtes af de
Forenede Staters Regering som tilhørende de oprindelige Beboere:
Indianerne. Der er i Amerika bleven fremsat den Paastand, at
Indianerne aldrig have ejet Landet, men kun opholdt sig paa det,
og derom er der skrevet vidt og bredt; men Regeringen betragter
som sagt Indianerne som uafhængige Nationer. De første hvide
Mænd, der komme i Forbindelse med Indianerne, ere
Skindhandlere eller katolske Missionærer, i Reglen Franskmænd, hvorfor
en stor Masse Navne, som stamme fra den Tid, de hvide kom
til en Egn, ere mere eller mindre franske eller fransk - indianske
og radbrækkes saa senere efter Skrivemaaden paa Engelsk. Illinois
f. Eks. er en Blanding af Fransk og Pattowattomi og udtaltes
tidligere paa Fransk; jeg har kendt en lille By, der hed Bjutimor,
det var Buttes-des-morts, Indianernes Begravelsesplads, og saa
fremdeles. Franskmændene kunne i det hele bedre blande sig
med Indianerne end den angelsachsiske Race.

Den Maade, hvorpaa Landet overgaar fra den røde til den
hvide Mand er med lidt Variation overalt den samme, Gangen i
det er ens. De første hvide Mænd blive i Reglen vel modtagne
af Indianerne, leve med dem og optages efterhaanden af dem;
snart kommer der flere hvide til og efter faa Aars Forløb er
Indianerens hele Tilværelse forrykket, hans Begreber forvirrede,
hans Livsbetingelser ny, hans Attraa er forandrede, hans religiøse
Forestillinger kuldkastede. Han har faaet nye Fornødenheder,
og det gælder blot om ved alle Midler al faa dem tilfredsstillede.
Det er ikke Umagen værd for ham at ofre Tid og Arbejde paa
at skaffe sig de gamle Vaaben, Klæder, Redskaber, Fødemidler,
de hvide have alt det langt bedre — og saa have de
Brændevinen: Ildvandet. Det gælder om at komme i Besiddelse af de
hvide Mænds Vaaben, Klæder, Fødemidler, men fremfor alt:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1887/0794.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free