Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Kaptajn W. Dinesen: Fra et Ophold i de forenede Stater. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pawneerne boede paa Sletten og levede næsten
udelukkende af Buffaloerne. De gik næsten aldrig, de red bestandig,
de havde faste Landsbyer, hvor de havde deres Hjem og hvortil
de vendte tilbage, naar de havde gjort deres regelmæssige
Jagtture to Gange om Aaret, paa hvilke de da skaffede Føden til den
øvrige Tid. Flere Familjer boede sammen; Flerkoneri var
almindeligt, Sædelighedsbegrebet overordentlig slappet, Kvindens Stilling
ussel; hun bortgaves eller solgtes af sine Forældre, betragtedes
af sin Ægtefælle som en Slavinde, hendes Børn gjorde ikke store
Anstrængelser for at forhindre hende i at sulte ihjel. Imellem
Mændene var der Kaster, de ansete Krigere og tapre havde
stor Magt, dannede et Slags Raad, afsagde Domme og idømte
Straffe for Forseelser, f. Eks. har jeg en Gang set nogle unge
Mænd blive piskede, fordi de havde været for ivrige og imod
de erfarnes Ordre vare redne ind paa en Buflfaloflok, inden den
var bleven omringet, hvorved den undkom. Cheferne og de
hellige eller Præsterne havde en betydelig Indflydelse.
Chippevayerne derimod levede i Skoven af Jagt og Fiskeri;
Heste kendte de selvfølgelig ikke; de maatte til hver Dag i Aaret
skaffe hvad de behøvede; de skiftede Plads, de fulgte efter
Vildtet; deres Bopæl bestod af en lille Wigwam af Birkebark,
indrettet til en Familje og ikke større, end at den oprullet kunde
bæres fra det ene Sted til det andet paa Ryggene eller pakkes i
en Kano; Flerkoneri var ukendt; Kvinden gjaldt lige saa meget
som Manden, hun var lige saa fri som han, han og hun havde
hver sit Arbejde; enhver Mand var fri, den ene var ikke mere
end den anden, Cheferne havde kun Betydning i Tilfælde af Strid
eller Krig.
Denne overordentlige Forskel mellem disse to Nationer laa
ikke i deres oprindelige Karakter, men i Forholdene og i den
gennem Forholdene udviklede forskellige Karakter. Chippevayen
trængte til sin Kones Bistand; hun maatte hjælpe til at flytte
Wigwammen og til at bygge den op; medens han gik ud for at
skaffe Føde, maatte hun holde Wigwammen i Orden, tilberede
Maden og hjælpe ham med Redskabers Forarbejdelse og
Vedligeholdelse; flere Koner kunde kun skaffe ham Ulejlighed og
Genvordigheder, én var for ham en Nødvendighed, og hende var
han nøje og dagligt knyttet til; sine Kammerater trængte han
ikke i nogen væsentlig Grad til; enhver jog for sig og bragte
Udbyttet hjem til sin Familje. Han trængte til sin Kone og kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
