- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 4 (1887) /
798

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Vill. Behrend: Niels W. Gade

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Denne Studie vil da forsøge at vise, hvorledes Gades
Kunst har formet sig under hans forskellige Livskaar, hvorledes
den, der begyndte svulmende af Kraft og Oprindelighed, rig med
Lys og Skygge, med selve Livets Modsætninger mellem dyb Alvor
og Vemod og sprudlende Livslyst og Sejersstolthed, har ændret
sig, mere og mere har trukket sig tilbage fra Livets Virkelighed,
fornemt har skyet de stærke Farver og har mistet de rige
Modsætninger, men saa til Gengæld i stedse højere Grad har
udviklet én enkelt Side af sit Væsen, har stræbt efter en ideal
Renhed og Skønhed og saaledes faaet et enestaaende sart og
nobelt Præg; et Præg som af mildt og roligt, klart og skært
Solskin, hvormed den nu, uberørt af Livets Skyggesider, har lyst
i over en Menneskealder.

Og et Spørgsmaal er det maaske, om ikke just dette
Solskinspræg er denne Kunsts dybeste Ejendommelighed, — om det
maaske ikke i Ungdomstiden var de Spirer, der »laa i Luften«,
dem Samtidens Kunst havde kastet ud, der mere tilfældigt faldt i
hans Sjæl og dér avlede Værker, som med deres Skygger og
Skyer var hans inderste Natur halvt fremmede, fordi den var og
er Solskin! —

I.

Som Gades Kunst saaledes tidlig fik et ejendommeligt
sollyst Præg, saaledes har hans Liv som Kunstner ogsaa været
mærkværdig solbeskinnet og det har vel bidraget sit til, at hans
Kunst har kunnet bevare sin Ejendommelighed. — Han har aldrig
kendt til nogen alvorlig Modstand, ikke engang den filistrøse
Partiskheds, den smaalige Misundelses eller kortsynede
Døgnbedømmelses Skygger er varig faldet paa hans Kunstnerbane som
paa de fleste andres; og — hvad der historisk sét er det mest
ejendommelige, — han har ikke maattet kæmpe sig frem til sin
Stilling i Tonemestrenes Række, — nej, straks ved sit første Værk
mødte han en almindelig Erkendelse af sine Ævner, han, den
næsten ukendte Violinist i Kapellet, blev hilset som Musikens
Messias her hjemme, og, hvad der vel nok bidrog sit til de
Godtfolks Begejstring og Tiltro til Gade, i Musikens Arnested, i
Tyskland, der fik hans Navn næsten samtidig en saa lødig Klang,
som hidtil intet dansk Musikernavn havde haft. — Det Værk,
der saaledes paa en Gang lod hans Navn gaa op som en ny Sol

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1887/0808.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free