Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Vill. Behrend: Niels W. Gade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og Sonater, paa »Kreisleriana«, paa »Lieder ohne Worte« osv., og
næppe har disse Værker, der her aabenbarede sig i frisk,
jomfruelig Skønhed, ofte været hørt paa med større Henrykkelse og
— Forbavselse. Ti ikke alt kunde man saadan uden videre gaa
med til straks, Sympatien har ikke været lige stor for alle; der
blev diskuteret, vejet og vraget, og det er saa ikke usandsynligt,
atMendelssohnog navnlig S c h u b e r t, Romantikernes Prototyp, h ar
samlet de fleste Stemmer for sig, mens Beethoven stod de unge
Fremskridtsmænd fjærnere, hans Kvartetter ud over op. 18 har
de saaledes næppe forstaaet rigtig, disse arkitektonisk skønne
Værker, byggede op over de korte prægnante Motiver, fandt man
vistnok »tørre« og uklare. Men selv om man saaledes maatte være
forsigtig overfor et og andet, var der dog nok tilbage, man
helt kunde hengive sig til Nydelsen af, og disse Aftener viste de
unge, at Tonerne kunde behandles helt anderledes, gives et helt
andet Indhold, end de havde anet. — Det kunde hænde, at
Gade en Aften bragte noget med, han selv havde skrevet, han
havde begyndt at lære Musikteori hos Berggren og komponerede
allerede flittig, men disse Ting, af hvilke vistnok kun »6Sange«
(tilWeyse) er trykte, lod mærkværdig nok kun rent glimtvis ane,
hvad der vilde komme, det meste skal have været nærmest i M o z a r t s
Stil, upaavirket af den nye Musik, Gade havde lært at kende.
Da var det, at Musikforeningen udsatte sin Prisopgave
og, som om Gades Danskhed havde trængt til denne ydre
Foranledning, tog han sig sammen og skrev i forholdsvis kort Tid
sin store »Ossian-Ouverture«.
Endnu den Dag i Dag gør denne Ouverture det
ejendommelig betagende Indtryk, som et fuldstændig — om end langt
fra fuldkomment — Kunstværk altid gør. Men dens Virkning
tror jeg beror dog nu fuldt saa meget paa den historiske Glans,
hvormed den er omgiven, som paa dens eget Indhold, ti dette
Indhold, det er os nu saa temmelig fremmed, det er, om man saa
kan sige, et »literært« Indhold. Denne Ouverture havde ikke
faaet sit Præg af det Liv, der rørte sig med sine Sorger og
Glæder, Kampe og Lidenskaber om den, der skrev den, den har
ej heller faaet noget absolut Præg af sin Skabers Personlighed,
men den har, som den efter det foran udviklede maatte det,
faaet sit Stof fra den Lit er atur, der havde fyldt Gades
indadvendte, men modtagelige Sind med Indtryk. Og i denne
Ouverture skildrer han da ikke, hvad han selv har følt eller set, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
