Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Vill. Behrend: Niels W. Gade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det korte Møde her blev Indledningen til en Række Aars Samliv
i Leipzig, der skulde knytte Gade nær til Mendelssohn som
Kunstner og som Ven. Fra dette Samliv har Gade lige til sin
høje Alder bevaret en inderlig, ubetinget Hengivenhed for
Mendelssohn. Og intet Under, ti denne Tid har været
indholdsrig og lykkelig for ham, men for hans Kunst har den
vistnok været skæbnesvanger!
Mendelssohn, der den Gang stod i Zenith af sin glimrende
Bane, var sikkert af Naturen mindre begavet end Gade og hans jævne
rolige Livsførelse synes ikke ret at have uddybet hans Personlighed.
Hans Talent var temmelig begrænset. Hans Kunst fin, sirlig og
pillen; fuldt ud slog den til i det fantastisk spillende, i det milde,
velklingende og i det festligstraalende, men vil den skildre det
lidenskabelige, bliver den oftest usand og larmende og den ejer ikke
Toner for det dybe, det alvorsfulde (det religiøse saa lidt som det
rent menneskelige). Gade var fantasifuldere, alvorligere og
varmere i sin Kunst. Men det, Mendelssohn havde forud for Gade,
var en utrolig Lethed i at udtrykke sine Tanker musikalsk, en
større teknisk Dygtighed og hvad der ikke betød mindst, en
rigere, aandelig Udvikling og en betydeligere Kundskabsfylde. —
Han, der var udgaaet fra en af Tysklands finest udviklede Slægter,
og som alt i de første Ynglingeaar oversatte græske Skuespil, var
sikkert nu langt ud over det Tankeomraade, hvori Gade nærmest
levede, i alt Fald var han som hjemme i en hel anden
Aandssfære: Klassicismens. I sin Kunst forlod han vel aldrig helt de
romantiske Æmner, men Behandlingsmaaden fik mere og mere et
klassisk Præg. Saaledes stod Mendelssohn da for Gade ikke blot
som Mesteren med den store musikalske Dygtighed, men ogsaa
som den, der gav ham paa en Gang Forstaaelsen af Beethovens
Værker og den græske Kunsts Herlighed. — Alt dette har været
overvældende og betagende. Trods den stærke
Selvstændigheds-trang, der vel altid har været Gade egen, og trods den megen
Virak, der i denne Periode ombølgede ham, og let kunde have
beruset ham, er det utvivlsomt, at Gade selv har følt sine
Frem-bringelsers Mangler, har følt sig sin store Ven langt underlegen i
aandelig som i musikalsk Udvikling, og at han saa har søgt Hjælp
og Vejledning hos ham, eller at Vennen dog indirekte har øvet
en stærk Indflydelse paa ham. Hvad var nu Mendelssohns
Hovedfordring til Gades Musik som til al Musik overhovedet? Det var
Fordringen om »Form«, den Gade ikke havde, men nu maatte sætte alt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
