Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Vill. Behrend: Niels W. Gade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til for at opnaa. Det var Tidens almene løjerlige Teori om »Form«,
som noget udenfor »Stoffet«, der ligesom dannede Hylsteret for
det, ja den Spændetrøje, hvori Stoffet skulde tvinges! »Form«,
det var egentlig det ene saliggørende, det var den gode »Form«,
der skabte Kunstværket, og »Formen«, det var ikke
Udtryks-maaden, hvad vi vilde kalde »Stilen«, men det var i Grunden
noget forudgivet, noget, der stillede de samme Fordringer til alle, der
skrev Musik, for havde f.Eks. ikke Haydn og senere Beethoven
vist, hvad »Form« en Symfoni skulde have, nu gjaldt det kun om
at fylde denne Form med det Indhold, som man havde at
fortælle om. — I disse Teorier, som Gade vel alt havde været
oplært i her hjemme, blev han som sagt befæstet af Mendels s oh n.
Havde han imidlertid været rigtig lydhør og fintmærkende, vilde
Musikens Historie have vist ham, at alle de store Genier, der
har haft noget virkelig nyt at tale om, de har i større eller
mindre Grad brudt eller ændret den »Form«, der er bleven dem
overleveret, og saa vilde han være gaaet sin egen Vej, vilde have
søgt at skabe sig sin »Form«, det er den Udtryksmaade, som
det Stof, han havde i sig, krævede for kunstnerisk at
virke med hele sin Kraft og Ejendommelighed. Men han
gjorde ikke det. Maaske til Dels i Følelsen af, at han ikke sad
inde med den tekniske Dygtighed, der krævedes for at bane sig sin
egen Vej, men sikkert mest paavirket af Mendelssohn, der tilmed
næppe kunde have nogen stærk Følelse af det ejendommelig
nationale Væld i Gades Kunst, valgte han at sætte al sin Energi
ind paa at tilegne sig »Formen«, som de andre havde skabt før
ham. — Og dog skulde man synes, at Mendelssohn maatte have
haft Øje for, at det Stof, som her for første Gang toges under
Behandling, dette mægtige ubestemte, der bar hen mod et
Gennembrud i Tonekunsten, at det behøvede ikke at være strængt
bundet til den gamle »Form«, men at det, om det i sig havde
Kraft dertil, maatte have Lov og Ret til selv at finde den Form,
hvorunder det fyldigst kunde folde sig ud1). Men saaledes har
J) I denne Sammenhæng maa Opmærksomheden ogsaa henledes paa det
Træk, at Gade i Symfoniens Finale, i Overensstemmelse med det gode
gamle, over et kort prægnant Motiv begynder en kontrapunktisk Sats.
Men — den bliver slet ikke til noget. Jeg tror ikke fordi Gade manglede,
Ævnerne, men fordi hans Geni har sagt ham, at her, hvor han i sin
Sejersglæde i stolte Træk malede de straalende Kampe og Fester, her var
der hverken Trang eller Brug for kontrapunktisk Lærdom.
54*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
