Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Vill. Behrend: Niels W. Gade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dommelig tiltrækkende Stykke, minder én om den Indflydelse,
Schuberts Musik har haft paa Gade, en Indflydelse, der alt kunde
spores i den første Symfoni. Finalen af A-moll Symfonien, der
synes at staa i temmelig ringe organisk Forbindelse med de andre
Stykker, peger saa atter hen paa Mendelssohns Paa virkning.
3 Aar efter denne søgende, uklare Symfoni er det
fuldfærdige Kunstværk, den fjærde Symfoni, skreven. — Jeg har før
sammenlignet Gade med Oehlenschläger, jeg kunde fristes til her
at sige, B-Dur Symfonien er i Gades Produktion, hvad »Helge« er
i Oehlenschlägers. Det er heller ikke tilfældig, at begge disse
Værker er frembragte i Kunstnernes første Manddoms Aar. B-Dur
Symfonien aander en Morgenfriskhed, betager ved en
sundhedssvulmende Livsglæde, som Gade her, mere, end han plejer, har
forstaaet at give Flugt og Fart, og som han i Finalen lader
stige til berusende Jubel. Særlig Præg af at være dansk Musik
har denne Symfoni ganske vist ikke, efter det foran udviklede
kunde den heller ikke have det, men den ejer i højeste Grad
Præg af at være frembragt af en hel og selvstændig Personlighed;
vi møde i den rent menneskelige, naturlige Følelse, fremsatte paa
en ejendommelig, kraftig Maade uden nogen Paavirkning eller
Efterligning af fremmed Kunst (dog Sherzoen, Symfoniens eneste
saarbare Stykke, maaske undtagen) og fremsatte med en Knaphed
og Prægnans i Udtrykket, som næppe nogen Symfoniker efter
Beethoven har overgaaet og som gør, at man hører denne
Symfoni med denne ejendommelig trygge Følelse af, at alt er her,
som det skal være: ikke en Node for meget eller for lidt.
Som B-Dur Symfonien saaledes er denne Periodes
Kulmination i Symfonistilen, er den 2 Aar yngre Ballade Elverskud det
i den saakaldte Koncertkantatestil, en mærkelig Mellemform mellem
lyrisk og dramatisk Musik, som i og for sig ikke synes at have
nogen stor Livskraft i sig, men som har faaet sin Betydning ved
Schumanns, Mendelssohns og Gades Benyttelse af den. —
Elverskud er det af alle Gades Arbejder, som mest kan siges at
være bleven hele Folkets Ejendom, og det er overfor Udlandet
Inkarnationen af dansk Musik. Gade og Elverskud er derude Synonymer,
der betegne hvad man — i alt Fald til den sidste Tid — har
kendt til dansk Musik1). Men Elverskud er ogsaa Gades Hoved- *)
*) Naturligvis gælder dette dog ikke Leipzig og andre lignende store tyske
Musikbyer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
