Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Vill. Behrend: Niels W. Gade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
endelig af med Epilogen. I den er det, som han selv træder
frem og siger venlig og mildt: »Ja, jeg har ikke taget det saa
grumme alvorlig, for det er jo kun et kønt gammelt Sagn, det
hele;« og saa tilføjer stilfærdig advarende: »Men der er dog et
og andet deri, som I kan have godt af at lægge Jer paa Hjærte.«
Denne Epilog er et af Kompositionens fineste Træk; den dækker
saaledes over Elverskuds eneste Svaghed, at mange næppe
nogensinde vil føle den, ja saaledes, at man ma^ske end ikke
mere har Lov til at tale om nogen Svaghed.
IV.
Elverskud er Gades første store Komposition i
Kantatestilen, efter at han i 1850 var begyndt at dirigere
Musikforeningens Koncerter. Det er hans første Gave til denne
Forening og den efterfulgtes af en Række Kompositioner i samme
Stil; det er trolig nok, at netop Forholdet til Musikforeningen
har været bestemmende for Gades Valg af denne Stil og det er
ogsaa sikkert, at dette hans Forhold har haft en større
Indflydelse paa hele hans Kunst i den følgende Tid, end man hidtil
synes at have haft Øje for.
Den nære Forbindelse, der nu i en lang Aarrække har bestaaet
mellem Gade og Musikforeningen, har, med alt det smukke,
betydningsfulde men ogsaa farefulde, den rummer, ofte bragt min
Tanke hen paa Forholdet mellem Elskeren og den Elskede. —
Musikforeningen blev Gades Elskede. Det var den, der først
forstod og troede paa hans Ævner, den, der ventede og ikke
glemte ham, medens han i Ungdomsaarene nød Fremmedlandets
Hyldest og den, der tog imod ham med aabne Arme, da han
atter længtes hjem. Og han gengældte denne Kærlighed, han
følte sig lykkelig ved straks her hjemme at finde, hvad han havde
forladt derude, én, der forstod og elskede hans Kunst. Den Gang
satte Kærligheden mellem dem sine Spirer, den, der skulde vokse og
bevares for hele Livet; og, fyldt af denne Kærlighed, var det hans
Trang og Glæde at lære den elskede alt det skønne og store at
kende, som han selv nylig havde tilegnet sig og optaget i sin
Sjæl, og, befrugtet af denne Kærlighed, sang han vel ogsaa sine
skønneste Sange for den, han elskede og som elskede ham. —
Nu er der hengaaet mange Aar siden den Gang. Nu er Gade
og Musikforeningen et gammelt Par. Et fint, gammelt Par. Der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
