- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 4 (1887) /
813

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Vill. Behrend: Niels W. Gade

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

har været Tale om Skilsmisse, men Gang efter Gang er det ikke
blevet til noget; Trofastheden, Sympatien og det noble, kærlige
Sind hos dem begge har sejret. Det er det smukke ved dette
Forhold, men Faren derved er den, at med den første unge
Kærligheds Tid er ogsaa de begejstrede Sange, de glødende Favntag
forbi, og saa sker det saa let, at hun ikke tager mod hans Gaver
med beundrende Taknemmelighed, men fordrer dem som Ret, og
at han mere tænker paa, hvad den elskede forstaar og venter af
ham, end paa hvad den store Verdens og den store Kunsts Krav
til ham er — og saaledes rækker han hende Aar efter Aar sin
Gave med et Buk og et fint Smil og hun forstaar ham, hun
nikker og trykker hans Haand. —

Enhver Lignelse halter. Maaske har det Billed, jeg her
har skitseret, ikke den Anskuelighed for den, som første Gang
hører det fremsat, som for den, for hvis Tanke det atter og atter
er dukket frem; men er blot Grundlinjerne i Billedet de rette, saa
vil man forstaa, at Gades Forhold til Musikforeningen paa en
forunderlig Vis, som det udadtil afløste, saaledes indadtil øvede
en lignende Indflydelse paa Gades Kunst, som i sin Tid Forholdet
til Mendelssohn havde gjort, hæmmende som udviklende.

Her mødte jo atter Fordringen om Formfuldendthed;
Fordringen om den klare Udtryksmaade, saaledes at det, der her
ofte komponeredes for et Publikum, der i alt Fald i Begyndelsen
ikke stod paa Højde med sin Tids Kunst, at det fremtraadte i en
saadan Skikkelse, at Tilhørerne med Lethed kunde følge det og
ikke traf paa noget, som var for nyt eller ukendt1). Derfor blev
den rige Melodik og den simple Harmonik denne sarte, elskværdige
Kunsts Maal og i Aarenes Løb er den bleven mere og mere fint

’) Det er da ogsaa højst karakteristisk, at det eneste større Forsøg, Gade i
denne Periode har gjort paa at forlade de store Forgængers Spor og skabe
noget helt nyt: Baldur (1858) slet ikke blev forstaaet af et højstæret
Koncertpublikum, men saa unaadig optaget, at Gade tabte Lysten til at
fuldende Værket, hvad man i høj Grad maa beklage; ti den Del, der er
fuldført: BaldursDrøm,som man altfor letsindig plejer at affærdige med
den Bemærkning, at det er en Studie efter Rie h. W ag ners Kunst, er just
betydningsfuldt i Rækken af Gades Værker, fordi det ligesom indeholder
hans — des værre korte og sidste — Kamp for at finde nye Baner, nye
Former for sin Kunst, en Kamp, der sagtens vilde have udviklet nye
Sider af hans rige Talent eller rettere fremdraget Sider af det, som havde
ligget i Dvale lige fra Ungdomstiden, dersom den ikke saa snarlig var
bleven dæmpet af de ydre Forhold.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1887/0823.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free