Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Arthur Aumont: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Teatrene.
(3. September. — 12. Oktober.)
Den 4. Oktober 1887 fortjæner at blive en Mærkedag i dansk
Teaterhistorie, ti den Dag saa et Brudstykke af Prn Johanne Louise Heibergs
Erindringer Dagens Lys i Festskriftet til A. F. Kr i eg er paa hans 70-aarige
Fødselsdag, og at dømme efter denne Prøve vil Fru Heibergs Erindringer blive
el teaterhistorisk Kildeskrift af høj Bang.
Et Liv, genopleret i Erindringen, saaledes har Fru Heiberg kaldt sine
Erindringer. Det ofTenliggjorte Afsnit er som det sømmer sig i et
Lykønskningsskrift lyst i Tonen og let i Stemningen. Vel begynder det med
Fortællingen om hendes og Mandens Besøg hos Svigerfaderen, den gamle P. A.
Heiberg, men hans sørgelige Blindhed og forladte Ensomhed i Landflygtigheden
faar Glans ved hans stolte Ord: „Jeg skulde vel tigge om at faa Lov til at
vende tilbage til mit Fædreland ... Aldrig!... Kaldes tilbage maa jeg og have
en Æresoprejsning, ellers bliver jeg her.*
Helt naturlig maa Fru Heiberg stemmes lykkelig, naar hun kaster Blikket
tilbage over sit lange Liv, ti en vidunderlig gunstig Stjæme har ledet hende
frem fra trange Kaar til Berømthed. Ikke tyve Aar gammel tages hun til Ægte
af Johan Ludvig Heiberg, der da stod paa sin Magts Tinde, alle bøjede sig for
hans skarpe Vid, selv Nordens Digterkonge havde han med sin Pen underlagt
sig, saa han sagtmodig bad om godt Vejr. I hans Hus samlede sig alt hvad
Danmark ejede af stort paa Aandens og Kunstens Omraade, og som Appelsinen
faldt i Aladdins Turban, saaledes blev den unge Johanne Louise Pätges
uforvarende delagtig i denne for en dansk Skuespillerinde saa yderst sjældne Lykke
al omgaaes og tale med Aandens Storheder. Man kan sikkert dristig paastaa.
at Jfr. Pätges aldrig var bleven den Personlighed, Fru Heiberg blev og er,
uden denne aandsbefrugtende Omgang.
I det nu ofTenliggjorte Afsnit ser vi hende saaledes som 24-aarig Kvinde
sidde og lytte efter Mandens og Martensens Strid om Shakspeares Digterværker,
som Heiberg ikke agtede mange Guldpenge værd, eller for at bruge hans Hustrus
Ord: „mod hvilke Heiberg, som kan ses af hans forskellige Afhandlinger1), bar
et og andet at indvende*, men som Mårten sen hojligt beundrede. Dagens Timer
gik hurtig, det blev Midnat, inden de to Mænd skiltes, og imens sad hun stille
og „fulgte denne Samtale med største Interesse*, og hun besluttede i sit stille
Sind, Shakspeare skulde være noget af det første, hun vilde læse, naar hun atter
sad i sit Hjem. Hendes følgende Ord staar sikkert fuldt til Troende: „At det
gjordes mig muligt at læse disse Kæmpeværker med nogenlunde Nytte, skylder
’) Det offentliggjorte Afsnit er nedskrevet 1868. altsaa medens Heiberg endnu levede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
