Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Arthur Aumont: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
indenfor denne Ramme fremstiller han saa sine Medmenneskers Latterligheder
i grovtskaarne Figurer. Forfatteren giver Sandsynlighed og Troværdighed en
god Dag, blot han kan faa Latteren frem, og del lykkedes ogsaa meget godt i
de to første Akter og noget ind i tredje, men i fjærde stak Sentimentalitetens
Svamp sit Hoved op og bredte sig fra dette Øjeblik af selvvelbebageligt i Resten
af Stykket. Naar Forfatteren faar denne sit Lunes Dødsfjende slaaet til Jorden,
vil han upaatvivlelig kunne skrive el morsomt Stykke. Spillet frembød
omtrent intet nyt: Hr. Olaf Poulsen varierede Agent Dalby fra Valgkandidater
og sløjede om muligt mere her end dér. Hr. Zangenberg havde skaaret sin
Hannibal over samme Læst som de mangfoldige unge Mænd, han tidligere har
spillet; hvorfor forsøger han aldrig al give dem et andet Ansigt end sit eget
kønne, runde Aasyn? Frk. Ingwersen viste som en af Haarolje og harsk
Pomade skinnende Tjænestepige en komisk Ævne, der fortjæner mere Røgt og
Pleje end hendes blodløse Romantik; noget lignende gælder Hr. Ring.
Paa Dagmarteatret har en hyggelig om end en Smule sendrægtig
Dramatisering af den Reuterske Roman Landmnndsliv afløst de gamle Sager,
Land-soldaten og Frk. Nitouche. Hr. Vilh. Wiehe viste som den unge Godsejer et
glædeligt Fremskridt i Herredømmet over sin Person, og hans Stemme kunde
som det sømmer sig en ret Junker blive fornem-kold og drillende-hvas
overfor Personer, der stod under ham i Rang, men overfor hans unge Kone
havde den en blød Trohjærtethed. Hr. Lindstrøms Onkel Bræsig bragte én
paa de Tanker, at hans Studierejse kun havde været hen til den kongelige
danske Skueplads paa Kongens Nytorv, saa nøjagtigt genkaldte han i Maske og
Bevægelser Olaf Poulsen. En anden ung Skuespiller, Hr. Valdemar Kolling,
havde søgt sit Forbillede hos sin Fader paa Nørregade, men han har jo heller
ikke været udenlands.
Folketeatret har haft Uheld med sine Nyheder: lige saa vel fortjænt dets
Nederlag med En fin Konditor var, lige saa ufortjænt var den kranke Lykke,
der faldt i En Skærsilds Lod. Det første Stykke var nemlig en overdentlig dum
Folkekomedielokalisering, men det andet var særlig paa Grund af Spillet den
noget nær interessanteste Forestilling, københavnske Teatre endnu i denne
Sæson har fremført.
Hr. Peder R. Møller har forladt sine Standsfæller, de fynske Bønder,
og denne Gang taget sit Stof fra en lille — sagtens ogsaa fynsk — Købstad,
og det lader sig let opdage, at han færdes mindre sikkert her end hist, ja han
gør sig skyldig i mange besynderlige Fejltagelser og Usandsynligheder, baade i hvad
han lader sine Personer sige og gøre. Et Eksempel blandt mange paa det første er
Borgmesterens Spørgsmaal til Lars: „Hvem erDu?“ ti den virkelige Borgmester
Warming vilde kende ham, sin Omgangsven Urbans Brænderikarl, lige saa vel
som sin egen guldtressede Kasket. Værre er det dog med det, han lader
Personerne foretage sig; lian vil saaledes have Tilskuerne til al tro Borgmesteren
uvidende om den unge Urbans Anstrængelser for at rejse Penge, ja han gør —
endnu utroligere — Urbans i Forhold til dansk Retspleje hurtige Domfældelse
afhængig af denne mangelfulde Kundskab. Mange saadanne Fejl kan paapeges
i Stykket, men de kan ikke bringe dets Fortrin i Forglemmelse.
Forfatterens i sidste Sæson opførte Skuespil En Vilje havde forud for En
Skærsild virkelighedstro Interiører som Baggrund, men dette har Æmnets krasse
Nutidsgreb forud for hints blege Problemdebaltering om Ægteskab og Kær-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
