- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 4 (1887) /
836

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Henrik Pontoppidan: Tro til Døden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Venner og Naboer, efter hvem han havde skikket Bud; og overfor
denne fastholdt han da paany bestemt sit Forsæt, idet han

gjorde gældende, at naar man alligevel skulde dø, havde det

mindre at sige, om dette skete nogle Dage før eller senere. Hvor
ofte havde man desuden ikke set, at bare én eneste Stemme
kunde gøre Udslaget? Og i alle Tilfælde: dersom alle vilde
tænke, at deres eneste Stemme jo ikke havde stort at sige, og

derfor blev hjemme, saa kunde de lige saa godt straks gaa hen

og lægge sig med det samme.

Naboen, der var en sindig og forstandig Mand, gav ham
Medhold i denne Betragtning og maatte derfor højtidelig love, at
han Valgdagens Morgen vilde komme hen med et Par andre Venner
for at hjælpe ham til Vogns og i det hele ledsage ham. Derpaa
maatte han sætte sig paa den Stol, som Doktoren nys havde
forladt, og omstændig fortælle ham det sidste Nyt angaaende
Stemningen og Valgforberedelserne.

Her var nu virkelig adskilligt at berette. Rygtet om det
lyse Haab for en demokratisk Valgsejer i Kredsen havde nemlig
hidlokket forskellige ærgerrige Hoveder helt udenfor Egnen, der
efterhaanden var bleven et Valfartssted for politiske Æventyrere
fra hele Landet, der tænkte sig Muligheden af at fiske i de rørte
Vande. Saaledes havde ogsaa Folkehøjskolelærer Sven Lavesen
gaaet besynderlig bleg og febrilsk omkring lige siden Opløsningen,
og i al Hemmelighed havde han ved Hjælp af et Par nærstaaende
Venner søgt at rejse en Stemning i Kredsen for sin Kandidatur.
For at undgaa enhver Splittelse havde Agitationskomitéen da
til-sidst sammenkaldt et Møde for Delegerede fra alle Kredsens Sogne,
ved hvilket den endelige og afgørende Bestemmelse angaaende
Kandidaten skulde tages. Ved dette gik det imidlertid, som det var
at vente. Sven Lavesen høstede megen Ros og Tak for sit
ihærdige og opofrende Arbejde i Demokratiets Tjæneste, men ved
Afstemningen holdt man støt paa Kredsens gamle Fører, og Møller
Madsens Kandidatur blev slaaet fast med overvældende Majoritet.

Endog en virkelig Justitsraad med hvidt Slips og Guldbriller
dukkede ved en Lejlighed — ligesom tilfældig — op i Egnen og
gjorde sig behagelig for nogle af dens mest formaaende Mænd
for ligesom at vejre Muligheden for et Bid; — ja, en skøn Dag
præsenterede der sig en forløben Person af næsten sjofelt
Udseende, en komplet Landstryger, der indlogerede sig i et Par
Gaarde som >Politiker Petersen« og endog indvarslede til et Møde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1887/0846.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free