Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Henrik Pontoppidan: Tro til Døden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Peder Brusgaard havde ikke rørt sig. Først da de var
draget helt forbi, og kun Sejersfanfarerne fra Hornene hørtes om
Hjørnet, stammede han lavt:
»Lad os komme hjem, Søren Hansen«.
»Ja, lad os komme hjem«, gentog denne mekanisk og gik
ud af Stuen.
Tre Dage efter denne Begivenhed lukkede Ane-Marie sin
Husbonds Øjne i den store Ægtesæng paa Brusgaard. Han havde
i disse tre Døgn ligget ganske ubevægelig uden at mæle et Ord.
Kun én Gang havde han famlet efter hendes Haand og set op paa
hende med et Blik, som om han vilde bede om hendes Tilgivelse.
Henrik Pontoppidan.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
