- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 4 (1887) /
849

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Breve fra J. P. Jacobsen: Meddelte af Dr. G. Brandes

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Egentlig skriver jeg Dem til for at gratulere Dem i Anledning af
Deres Fødselsdag:

Gratulerer!

At jeg bestiller noget hver Dag her oppe, vil maaske
forundre Dem, men at jeg ikke morer mig hver Dag, vil vist ikke
sætte Dem i Forbavselse. Eln af mine Dages lysere Timer er
den, i hvilken jeg spadserer frem og tilbage mellem tvende
taage-vaade Tjørnehække og tænker paa næste Kapitel i M. Gr. eller
paa sidste i Sagen: Steen—Monrad—Hammerich eller — naa
Ollehoder! Det er min Mening. Lærerne ved Thisted Realskole
er ved at flaa hinanden i Anledning af denne Strid (jeg fortæller

det som en Kultumotits) og en gal Mand, der hedder.............

(han er naturligvis paa vor Side) skældes af de Andre for
Fornægter, uagtet han er.......... Han kender Dem og har gjort

Dem sin Opvartning i Kbhvn., han klagede over, at De ikke vilde
lade ham tale (De maatte ogsaa være brav gal, om De gjorde),
end videre henvendte han sig, for han er en Mand, der ruger
over Tidens Gaader, til .... og R. Nielsen, men fandt, at den
første var en gal Mand og den anden en uvidende Mand, der
ikke havde gættet saa meget som den første Stavelse af Gaaden.
Denne Mand (her ovre) er vist det mest frisindede Øg her i
Amtet, De kan tænke Dem til Resten, hvis De vil, hvad jeg
fra-raader. Han spurgte mig forleden Dag nede i et Jæmstøberi,
hvor jeg gaar og ser paa flydende gloende Jærn, om jeg ikke
vilde være saa god at sige ham, hvad De egentlig positiv vilde.
Jeg tænkte først paa at svare, at De vilde rive Rundetaarn ned
og forbedre Københavns Vejviser, men opgav det og sagde
spøgende: at De vilde afskaffe Religion og Uretfærdighed. Manden
tog det for ramme Alvor og sagde: det er virkelig et meget lidt
omfattende Maal, det er dog vel tarveligt at sætte sine Kræfter
ind paa, nej Ideen, og saa vaasede han om Ideen. Nogle
dybsindige Bemærkninger om allehaande vil jeg opsætte til en anden
Gang.

Deres

intet hørende, seende, lærende, anende

J. P. Jacobsen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1887/0859.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free