- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 4 (1887) /
853

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Breve fra J. P. Jacobsen: Meddelte af Dr. G. Brandes

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Har Edvard læst M. Gr.? (De ser, jeg er ligesom alle andre
Forfattere).

Deres J. P. Jacobsen.
Endnu en Gang Tak for Deres Brev.

XI.

Kære G. Brandes!

’•It 1877. Thisted.

Desværre, desværre! jeg kan ikke gøre noget om ved
M. Gr., med mindre jeg maatte faa et halvt Aars Tid til at skrive
hele Partier om igen — om det saa blev til noget. Jeg er en
Kujon, naar det kommer an paa at rette; og desuden Leret er
tørt, som De befrygtede. Jeg er saa glad ved at være bleven
færdig en Gang og saa hidsig paa at komme I Vej med noget
andet, at jeg maa lade M. Gr. sejle sin egen Sø, saadan som
hun er.

Min Forbavselse over Bogens Held vedvarer.

Fra .... har jeg modtaget.......Det er en underlig Maade

at være Fritænker paa, men jeg tror, at det forenede Fri gør
klogt i at modtage Skriftet som en mulig Nuance. Det er altid
godt at være rummelig, for jo større Hat, des flere Hoveder kan
der komme under den.

For øvrigt synes det mig at han begynder en hel Del mere
fri end han ender, og dersom han havde skrevet nogle Afsnit til,
er jeg bange for, han var kommen helt ind i det kristne.

De er saa sparsom med Meddelelser om Dem selv og Deres
store og gode Gerninger i fremmede Riger og Lande; men det er
da altid en Trøst, at Forelæsningerne nu snart komme.

De kan tro, jeg længes efter det næste Hæfte af det Nittende,
for det er nu en Gang morsomt at læse om sig selv — og naar
man saa oven i Købet bliver anmældt af Dem — Allah! det har
jeg tit misundt de skrivende Forfattere uden derfor altid at
misunde dem det skrevne.

Edvard har forbavset mig ved sin Opsats om Sarah
Bernhardt. Det er et vældigt Fremskridt — ti om den kan man sige,
at den ligner ham, og det har tidligere ikke altid været Tilfældet
og i alt Fald aldrig i den Grad. Der har undertiden været noget

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1887/0863.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free