- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 4 (1887) /
856

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Breve fra J. P. Jacobsen: Meddelte af Dr. G. Brandes

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Prøvekort paa de brandes’ske Teorier. Jeg har det omvendt som
Heine og kan sige:

Nennt man den rneinigen Namen
Dann werden die besten genannl

Ti foruden at Anmælderne hyppigt lade mig optræde
sammen med Dem, følger der en hel Asgaardsrej: Mérimée,
Bjømson, Shakespeare (!), Taine, Zola o. s. v., o. s. v.

Det er en jammerlig Barnagtighed og en gruelig
Forfængelighed at høre en Forfatter ville vride sig bort fra at have lært
noget af andre, og pukke paa, at det er ham selv altsammen —
og jeg har heller ikke noget saadant til Hensigt, jeg tilstaar, jeg
har lært af dem allesammen (dog ikke af Zola eller Daudet, som
jeg først gjorde Bekendtskab med efter at min Bog var udkommen)
men jeg vil blot sige, at jeg har lært mere af Beyle og Shakespeare
end af Mérimée, mere af Sainte-Beuve end af Taine, og at min
Stil staar i et langt nærmere Forhold til H. C. Andersens Æventyr
end til Bjørnson. Men at man ikke skulde have lært det, man
kan, det forstaar jeg ikke, Resultatet af enhver Kunstnydelse
maa jo dog altid være det, at man har lært noget, og at saa i
dette lærte det, man har lært om sig selv, er det vigtigste, i alt
Fald det, der sidst bliver og bevares, det er en af de ikke
usædvanlige Selvfølger, der følger af sig selv.

Og nu til Manden, som jeg altid tænker mig déjeunerende
paa sine allersomegneste Tanker og Stemninger med sin Pen som
Gaffel: Søren Kierkegaard.

Hver Gang jeg læser en ny Bog af Dem, saa siger jeg til
mig selv, det er endnu det allerbedste, han har gjort, saa det er
jeg nu saa vant til og véd saa sikkert det vil ske, men denne
nye har gjort et særligt stærkt Indtryk paa mig, endnu stærkere
end den første Række Forelæsninger og Afhandlingen om det
uendeligt Smaa — men gøre Rede for dette Indtryk, inden jeg
har læst Bogen om igen, det tror jeg ikke, jeg kan. Der kommer
de mest uforenelige og stridende Ord og mælder sig som
Karakteristika og derfor skal de vente.

Siden jeg taler om gamle Indtryk, saa mindes jeg en Mandag
Formiddag, da jeg i III. Tid. læste en Anmældelse om Bergsøe af
Dem; jeg fandt den overdrevent rosende, husker jeg, men det,
der slog ned i mig, saa det sidder der endnu, det var det Raad
til Bergsøe: Vær Aristokrat! Det var netop det, jeg den Gang

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1887/0866.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free