Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Breve fra J. P. Jacobsen: Meddelte af Dr. G. Brandes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Disse Linjer, som jeg begyndte i M., slutter jeg i Thisted,
Rejse og Rejsevrøvl kom imellem og derfor sendes de først nu
herfra, hvor man fryser og lægger i Kakkelovnen.
Jeg har aldrig ejet et Billed af Dem.
XXII.
’/x i 1878. Rom.
Siden den 17de bor jeg her i Rom i Due MaceUi og gaar
somme Tider ud at se paa Mærkværdighederne, men tager mig i
det hele Tilværelsen saa roligt som jeg er nødt til. I Siena, hvor
jeg var en 4—5 Dage, tænkte jeg meget paa Dem, for De havde
en Gang sagt, at Lykken det var at sidde paa Stenbænkene
udenfor Domen i Siena i Maaneskin, fuld af sig selv. Men det er
frygteligt, hvor vi blive gamle, græsseligt, hvor sjældent noget
gør Indtryk paa os. Jeg har nu set baade St. Peterskirken, Forum
romanum, Colosseum og Munkebenene i S. Maria della Concezione,
men det eneste, der virkelig har taget mig hernede er et Par
Portræter i Pal. Doria Pamfili. Jeg ved ikke hvad det er, der
bliver borte i en.
Med Romanen gaar det langsommeligt. X bliver
til-sidst en lang Pind til min Sarkofag med hans evindelige nye
Bøger......Dersom De ikke svarer paa dette Kort, er det rime-
ligt; dersom De gør det, véd De nok at der her adresseres
gennem Consulatet.
XXIII.
Kære G. B.
nli 1879. Rom.
Det, det kommer an paa i denne Verden er at overtræffe
sig selv, og det tror jeg nok, jeg tør sige er lykkedes mig i
korrespondanselig Henseende i det sidste Aar, men Sagen er, at
jeg er saa grænseløs misfornøjet med mig selv, min Ladhed, min
Uoplagthed, min Gøren-nix-de-bitterste, at jeg i Fortvivlelse lægger
Hænderne i Skødet og siger — Fanden véd, hvad jeg siger.
Meningen er, at jeg vilde ønske, De var i Rom og kunde tage mig
ordentlig fat i Skuldrene og ryste mig, prikke mig op som den
Campagnebøffel jeg er i et Bed grøn Salat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
