- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 4 (1887) /
865

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Breve fra J. P. Jacobsen: Meddelte af Dr. G. Brandes

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Mange Tak for Beaconsfield. Jeg haaber da, De har sørget
for en engelsk Oversættelse saadan at De faar engelsk Honorar,
da den jo der vil sælges i Vognladinger. Det jeg mest beundrer
i Deres Bog er den fine, fine Benyttelse af Romanerne og den
stadige Sikkerhed, hvormed De holder Manden klar af hans Helte.
Og saa Slutningsepisoden! Jeg tror aldrig, De har skrevet noget,
der var saa ægte G. B. som Ordene: den sidste Jøde, men det er
ikke Masser, der vil forstaa hvad der er sagt, idet De siger disse Ord.

Blot vi kunde tales ved. Jeg haaber, at jeg bliver
Københavner næste Vinter. Jeg trænger ligefrem til det.

Vær nu ikke vred fordi jeg ikke har skrevet et ordentligt
Brev — det er mig umuligt i min nuværende Sindsstemning.

Med Hilsener og Nytaarsønsker.

XXIV.

Kære G. B.

3/vi 1879. Rom.

Bag lukkede Skodder og aabne Vinduer i et mystisk Lys
og en kølig Lunhed, der faar en til at drømme om Gotik og
Kreolerinder, driver min Dag mig lettelig hen imod den henrivende
Aftenstund. For Varmen er nemlig kommen til Rom og har gjort
alt Udendørsliv om Dagen umuligt. Men her er dejligt, især naar
man i en Maaned har maattet døje det stinkende Neapel og det
stejle, vejrbetagende Kapri med dets dumme Citrontræer og
soldi-tiggende Unger.

Om et Par Dage trækker jeg til Thisted og begynder
For-aaret om igen. Og jeg længes dertil, da jeg er saa ked af at
rejse, som en Kat af Sennop. Jeg gyser for al den Mængde
Jærn-banetimer. At man dog ogsaa 1879 endnu skal rystes Vejen
frem paa denne Maade! Jeg !gad virkelig vide hvad d’Herrer
Opfindere finde op nutildags. Og de begyndte dog saa godt.

Har De læst Onkel Toms Hytte af X eller hvad det er
hans sidste hedder! Her ser man intet nyt .... har jeg dog set.
Der er meget godt i den, men det er nu dog alligevel en af de
Bøger, der gaar paa Fire. I Morgen tage Skandinaverne her til
Ponte molle for at drikke paa at Universitetet i de kommende
Tider maa faa bedre Forstand end det har haft i de
hen-rundne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1887/0875.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free